Den tidligere vinder af selvsamme monument vil i år ikke være at finde på startkortet, da holdet i stedet sender Philippe Gilbert afsted til den italienske klassiker.
Annonce
Normalt ville ethvert hold med glæde inkludere en rytter som John Degenkolb i deres trup til Milano-Sanremo. Tyskeren kan begå sig på de sidste korte stigninger inden mål og han kan afslutte med de bedste efter et hårdt og opslidende løb.
Ovenikøbet vandt Degenkolb 2015-udgaven af sæsonens førte monument, men Lotto Soudal har altså valgt at satse deres penge på Gilbert, der kun mangler Milano-Sanremo på sit palmares.
Degenkolb tager dog beslutningen roligt og påpeger, at han selv skal bruge en række løb for at komme i form for overhovedet at kunne køre med om sejren i et løb som Milano-Sanremo.
"Siger det noget om hierarkiet i teamet? Jeg tror ikke det. Jeg havde meget at sige om mit program selv. Jeg er en rytter, der har brug for løb for at komme i form." forklarer Degenkolb ifølge wielerflits.nl.
Tyskeren starter efter planen i Polen Rundt og Wallonien Rundt, inden turen går til Tour de France. Senere på efteråret kører han brostensklassikere som Gent-Wevelgem, Scheldeprijs, Flandern Rundt, Driedaagse De Panne og til sidst Paris-Roubaix.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce