Tim Declercq er meget bevidst om egne begrænsninger, og det har tidligt skaffet ham habile roller på gode hold.
Annonce
31-årige Tim Declercq har kørt for Deceuninck-QuickStep siden 2017, hvor han skiftede til mandskabet fra Topsport Vlaanderen. Spørger man belgieren selv, er det ikke en tilfældighed, at han landede der.
Han er nemlig en ret habil hjælperytter, og det er han blevet, fordi han tidligt indså, at han aldrig selv vil komme til at vinde de store sejre. Han har det ganske enkelt ikke i sig, selvom han er tidligere belgisk U23-mester på landevejen.
Han er bedst, når løbene er hårde, og han kan slide konkurrenterne op. Det skaffede ham en femteplads i Omloop Het Nieuwsblad i år, men ellers er der garanti for, at han slutter sidst, hvis der skal spurtes om sejren.
”Hvis jeg ender i en spurt med i alt syv ryttere, så bliver jeg nummer syv i spurten. Navnet ’El Tractor’ passer mig godt. Alle ved, at jeg ikke er en Ferrari, men jeg er ret god til at passe mit job,” siger Tim Declercq i et interview med Cyclingnews.com.
Declercq har god erfaring med PostNord Danmark Rundt fra sine dage hos Topsport Vlaanderen. Her har han en 11. og 13. plads fra henholdsvis 2016 og 2013.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce