Efter flere år med en økonomisk genopretningsplan er det nu lykkes for Danmarks Cykle Union at vende egenkapitalen og levere endnu et overskud.
Annonce
Der er endnu engang økonomiske smil at spore i toppen af dansk cykelsport efter, at DCU har offentliggjort et overskud på 1,26 millioner kroner for det forgangne regnskabsår.
Det er selve driftsoverskuddet som lyder på de 1,26 millioner kroner, mens forbundet har indbetalt 700.000 kroner til den genopretningsfond, som havde til formål at få forbundet på rette kurs igen efter et par katastrofale regnskaber for år tilbage.
”Danmarks Cykle Union har rejst sig på rekordtid og løftet sig ud af den meget alvorlige situation, vi var i. Det har kun været muligt at bringe DCU tilbage i lyset så hurtigt, fordi medlemmerne og klubberne har stået sammen og støttet genopretningen, og det er den bedrift, jeg er allermest stolt af som formand,” siger Henrik Jess Jensen i en pressemeddelelse.
Henrik Jess Jensen fortæller endvidere, at forbundet nu bevarer genopretningsfonden fremover som en slags opsparing til eventuelle fremtidige problemstillinger.
”Vi skal fortsætte den økonomisk ansvarlige kurs, og det er vores ønske at fastholde genopretningsfonden, indtil vi har opnået en egenkapital på tre millioner kroner. Det er vores pligt at sikre, at vi som klubbernes forbund står på et solidt fundament, så vi kan levere den bedste service og udvikle de bedste tilbud til medlemmerne, og det er vores næste store indsatsområde at give både bredden og eliten endnu bedre vilkår og oplevelser,” fastslår Henrik Jess Jensen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce