Jannik Hyldtoft Hansen har forlænget sin kontrakt med Team O.B Wiik - Dan Stillads.
Annonce
31-årige Jannik Hyldtoft Hansen tager endnu et år på DCU-teamet Team O.B Wiik - Dan Stillads. Den tidligere Trefor- og BHS-Almeborg Bornholm-rytter var ellers tæt på at indstille karrieren efter et skuffende 2019, men har nu valgt at tage et år til.
”Jeg nægter simpelthen at slutte min karriere på den måde. Efter en ganske ok start i år, røg jeg gentagne gange ned med sygdom, og fik ikke kørt mere end omkring 10 løb,” forklarer Hyldtoft Hansen i en pressemeddelelse fra sit hold.
”Jeg er heldigvis på toppen igen, og godt i gang med vintertræningen, så jeg skal nok være tilbage på mit vanlige niveau til næste år.”
Holdets manager, Henrik Stegmann, er også en lykkelig mand efter kontraktforlængelsen. Han lægger ikke kun vægt på Hyldtoft Hansens egen styrke, men også hans rolle på holdet.
”Det var lidt en drøm, der gik i opfyldelse, da det lykkedes at få Jannik på holdet i år. På grund af sygdom fik vi desværre kun set glimt af de resultater, han har potentiale til, men til gengæld har han haft en meget stor indflydelse på udviklingen af vores unge ryttere,” udtaler Stegmann.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce