
Davide Rebellin er død i en alder af 51 år.
Annonce
Davide Rebellin er død efter et trafikuheld på en træningstur i Italien.
Det skriver den italienske avis Il Gazzettino.
Den 51-årige italiener, der netop havde indstillet karrieren, blev ramt af en lastbil i et trafikuheld under en træningstur.
6-dagesløbene i Europa visner: Radio Tour-studiet savner det voldsomme baneløb i Danmark
Italieneren, der startede sin karriere helt tilbage i 1992, havde netop kørt Beking Monaco Criterium og annoncerede tidligere i år, at han ville stoppe karrieren efter sæsonen 2022.
Rebellin havde et utal af sejre gennem sin karriere. De mest prominente var i 2004, da italieneren som den første nogensinde vandt alle tre Ardenner-klassikere i samme sæson. Han havde sin storhedstid på Gerolsteiner-holdet fra 2002-2008.
Efterfølgende vendte han tilbage til professionel cykling på polske CCC i 2013 efter en dopingdom i 2010.
Annonce
Fra 2017 og frem kørte den italienske legende på diverse internationale kontinentalhold. I de seneste to sæsoner har han kørt for det italienske hold Work Service Vitalcare Vega.
Udover det legendariske Ardenner-hattrick i 2004 hentede Rebellin to yderligere sejre på Mur de Huy i henholdsvis 2007 og 2009.
Samtidig var han yderst habil i de ugelange etapeløb og havde både Paris - Nice og Tirreno-Adriatico på CV'et.
Æret være Davide Rebellins minde.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce