Set med danske briller var der god grund til at juble ovenpå sidste uges spanske mountainbikeløb Club La Santa 4 Stage MTB Lanzarote.
Annonce
Det blev til dansk sejr hos både herrer og kvinder i det spanske mountainbikeløb Club La Santa 4 Stage MTB Lanzarote, som blev kørt i sidste uge.
Hos herrerne gik den samlede sejr til Søren Nissen, der har statsborgerskab i både Luxembourg og Danmark. Han vandt kongetapen og sikrede sig dermed førstepladsen i løbet, hvor han ikke på noget tidspunkt var væk fra podiet.
Nissen vandt foran den spanske duo Victor Manuel Fernandez Grande og Oscar Carrasco Fernandez.
Hos kvinderne løb Anne Dorthe-Lisbygd med den samlede sejr. Danskeren var fuldstændig suveræn ved at vinde samtlige fire etaper af det spanske løb, hvorfor hun sluttede øverst på podiet.
Lisbygd vandt med knap 50 minutter ned til rumænske Manuela Muresan og 59 minutter ned til tyske Naima Madlen Diesner. Dermed er det blevet til dansk sejr i kvinderækken to år i træk ved Club La Santa 4 Stage MTB Lanzarote, efter Caroline Bohé tog den samlede sejr sidste år.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce