21-årige Asbjørn Hellemose kørte et flot Baby Giro d'Italia, som er U23-rytternes Giro d'Italia. Danskeren fik trods brud på skulderen og bihulebetændelse klemt sig ind i top ti i klassementet i det prestigefyldte etapeløb.
Annonce
Løbet blev vundet af talentfulde Thomas Pidcock, som vandt tre ud af otte etaper, men danske Asbjørn Hellemose gjorde det fremragende. Trods et brud på skulderen, som han pådrog sig forud for etapeløbet
Hellemose var nummer 11 efter de fire første etaper, og da Feltet.dk snakkede med ham halvvejs i løbet, var målsætningen en top 10-placering forud for flere vanskelige bjergetaper. Desværre fik danskeren konstateret bihulebetændelse, som gjorde hans videre deltagelse tvivlsom.
"Jeg rendte desværre ind i en bihulebetændelse efter 4. etape. Heldigvis ingen Corona, men 5. og 6. etape, der gerne skulle have været rimelig nemme for mig blev enormt hårde," fortæller Asbjørn Hellemose til Feltet.dk.
"Bare det at stå ud af sengen og komme ned til morgenmaden virkede uoverskueligt - og med to hårde bjergetaper på 7. og 8. etape, så havde jeg egentlig ikke de store forventninger om overhovedet at komme igennem løbet."
Sportsdirektøren hankede op i danskeren
Den italienske sportsdirektør hos Velo Club Mendrisio-holdet, som Asbjørn Hellemose kører for, fik dog banket ind i danskeren, at han skulle tro på det og forsøge at komme igennem de to ekstrem hårde bjergetaper.
"Min sportsdirektør fik mig hevet op og fortalte, at han selv havde kørt med 39 i feber og bræksyge i et bjergløb med det italienske landshold, hvor han blev toer og Saronni på tredjepladsen."
"Så min lille forkølelse var ingen undskyldning for ikke at slutte i top 10, og det handlede kun om hovedet. Jeg kom igennem 5. og 6. etape uden tidstab med hele holdet omkring mig - og så måtte jeg se om, jeg kunne overleve 7. etape med mål op ad den 25 kilometer lange Montespluga."
"Til min og nok alle på holdets overraskelse kom jeg i mål som nummer 11 helt smadret."
På sidste etape skulle rytterne dog over Passo del Mortirolo, som er en rigtig svær stigning på 11,8 kilometer og en stigningsprocent på 11.
"Pludselig lå jeg på niendepladsen i klassementet, og jeg skulle nu forsvare min top 10 på Mortirolo. Jeg kørte hele etapen på grænsen, men kom i mål som nummer 15 og forsvarede min plads som nummer 9," lyder det glad for danskeren.
I år stillede fire danskere til start i etapeløbet. Christian Bahr (Holdsworth Zappi), Sander Andersen (General Store) og Lucas Nørregaard (Lan Service - Zheroquardro) kom dog ikke igennem etapeløbet og udgik.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce