Dansker-optakter 2023: Prædikatet er væk - men ét aspekt bekymrer
01. februar 2023 12:22Foto: Trek-Segafredo
af Christian Frese

Mads Pedersens 2023 starter onsdag ved Etoile de Besseges. Vi ser frem mod hans sæson, der tæller et utal af sportens største løb.

Annonce

”Det må være svært at argumentere for, qua den måde han startede på sidste år. Det prædikat kan vi efterhånden godt tage af ham.”

 

Emil Axelgaard har skiftet mening om Mads Pedersen. For rytteren, der hverken i 2017 eller 2019 kom flyvende ud til sæsonstart, og som i 2020 iført regnbuetrikoten sluttede allersidst i Tour Down Under, begyndte 2022 med to andenpladser og en sejr.

 

Ifølge Feltet.dk´s ekspert fulgte forklaringen på Trek-stjernens fantomstart i de følgende måneder.

Året der gik: Da Roglic styrtede, imens Mads Pedersen vandt

SE MASSER AF CYKELSPORT PÅ

 

”Det, som måske var forklaringen på, at han var en langsom starter, var det forhold, at han tidligere havde enorm forskel på sit top- og bundniveau. I 2022 var det helt anderledes. Der var nærmest ikke nogen, som havde så stabilt et topniveau som ham,” siger Emil Axelgaard.

 

Mads Pedersen fik yderligere en andenplads i Etoile de Besseges, hvor han fra onsdag får sin sæsondebut i 2023. Dernæst vandt han en etape i Paris-Nice, kørte finale i Milano-Sanremo og flere af hårde flamske løb samt sejrede på to etaper i Circuit Cycliste Sarthe.

 

”Der er sket noget helt markant. Han havde en off-day i E3, hvor jeg tænkte: ”Nå, det kan godt være, at han så bedre ud i optakten, men han er for tung på stigningerne”. Men derefter så vi ham i Gent-Wevelgem og Flandern Rundt, hvor han pludselig var der, når de trådte til på stigningerne.”

Annonce

 

Mads Pedersen vinder 3. etape af Paris-Nice 2022. Foto: A.S.O. / Alex Broadway.

 

Emil Axelgaard forventer sig nu endnu et stærkt udlæg fra den 27-årige dansker. Ikke mindst på baggrund af, hvad den tidligere verdensmester præsterede på den anden side af sidste års klassikere.

 

Topplaceringerne blev fortsat skovlet ind, før den forløsende første etapesejr i Tour de France blev spurtet i hus på 13. etape til Saint-Etienne. Og trods et halvskuffende EM var det en toptrimmet Mads Pedersen, der mødte op til en Vuelta, som han skulle ende med at dominere - ikke bare i fladt terræn.

 

Foruden sine tre etapesejre leverede danskeren nogle imponerende klatrepræstationer, blandt andet ved at blive toer bag Primoz Roglic på den kilometerlange målbakke på 4. etape.

 

”Det, som han laver bag Roglic på Laguardia-etapen i Vueltaen, tyder på, at han har lagt yderligere til siden klassikerne, hvor han i forvejen var bedre end nogensinde,” fortæller Emil Axelgaard, hvis forårs-forventninger Mads Pedersen formåede at øge i august, selvom den spanske Grand Tour som bekendt er et helt andet løb end klassikerne.

 

”Med det, han viste sidste år, så har han meldt sig ind i den tunge elite. Der har han ikke rigtig været før. Det er rigtigt, at han har vundet Gent-Wevelgem og Kuurne, men med undtagelsen af andenpladsen i Flandern Rundt, hvor han angreb tidligt og brugte sin enorme motor, er han altid kommet til kort i de hårde flamske løb. Han har ikke kunnet følge de bedste på stigningerne.”

 

”Man kan måske stadig have sin tvivl om, hvorvidt han kan gå med (Mathieu) van der Poel og (Wout) Van Aert, når de lukker op på stigningerne, men han ser ud til at have fået en holdbarhed, så jeg nu også vil sige, at han er en af de helt tunge drenge til de hårde flamske løb.”

 

Milano-Sanremo

I 2022 debuterede Mads Pedersen i Milano-Sanremo med en sjetteplads, og trods sin begrænsede erfaring i det maratonlange italienske monument er løbet danskerens bedste chance for at vinde en af de allerstørste klassikere.

 

Det er i hvert fald Emil Axelgaards vurdering.

 

”Han var allerede tæt på sidste år, da han blev kaldt ind som erstatning for (Jasper) Stuyven, til et løb som han egentlig havde valgt fra. Nu satser han på det, og selvom han siger, at det er kedeligt, så er det et løb, som han har rigtig gode chancer for at vinde,” siger eksperten og uddyber:

Annonce

 

”Han kunne være med på Poggio sidste år, og det var endda i en kraftig medvindsudgave, hvor UAE skabte et historisk blodbad, så chancerne er endnu større i en mere normal udgave. Han kan vinde både i en massespurt og i en mindre gruppe. Sidstnævnte er nok hans bedste chance, for så skal han ikke overspurte en mand som Caleb Ewan.”

 

Mads Pedersen sluttede som nummer otte ved Flandern Rundt i 2022. Foto: Sirotti.

 

Forårets sidste store klassikermål er naturligvis Paris-Roubaix. Løbet, som Mads Pedersen skal køre for sjette gang, men endnu er uden så meget som en top 50-placering i, blandt andet takket være styrt i de seneste to udgaver.

 

”Det er utroligt, at han har en trist historik i det løb. Han har været pokkers uheldig, og logikken siger jo, at det er et løb, der passer ham perfekt.”

 

”Det handler om at have den store motor, som han har, og han har vist, at han kan slå hvem som helst i en spurt efter en hård dag. Det må være det monument efter Milano-Sanremo, der passer ham bedst,” fortæller Emil Axelgaard og afrunder for klassikerne.

Annonce

 

”Hvis det flasker sig, kan han i princippet vinde de tre monumenter, som han kører. Men det skal også flaske sig, specielt i Flandern Rundt. Perspektiverne er gode, og chancen for, at han vinder et eller andet stort endagsløb, er ret god. Også i Gent-Wevelgem er han blandt de tunge favoritter.”

 

Jagten på Grand Tour-hattrick

Ovenpå klassikerne har normalt ventet en længere løbspause for Mads Pedersen - men ikke i år. For 2023 bliver året, hvor han kører sit tredje Giro d´Italia i jagten på en etapesejr i ikke bare sin, men den, tredje Grand Tour i træk.

 

En bedrift, som bringer selv Emil Axelgaard i tvivl om, hvornår senest blev præsteret.

 

”Det vil sgu være imponerende. Meget imponerende. Det er der ikke mange, der har gjort. Det er ret unikt. Var der ikke noget med, at (Alessandro) Petacchi gjorde det i starten af 00´erne? Men det er bestemt ikke hverdagskost. Det vil være vanvittigt fornemt, hvis det lykkes.”

 

Og jo, den italienske legende gjorde det. Endda to gange, hvoraf den første strakte sig over en stime på fem Grand Tours mellem Vuelta a Espana 2002 og Giro d´Italia 2004.

Annonce

 

Nu skal Mads Pedersen forsøge at blive den første rytter til at lave hattricket, siden Petacchi gjorde det i samme rækkefølge i 2010-2011.

 

”Jeg tænker, at chancerne er gode. Det er slet ikke nogen dårlig rute for ham, fordi alle sprinteretaperne er ret hårde. De har næsten alle 2000 højdemeter. Det er et bedre løb for holdbare end rene sprintere, og han kan få Stuyven med som en fremragende leadout-mand. Og Mads P. viste i Touren, at han også kan gøre det fra udbrud.”

 

Mads Pedersen spurter sig vej til sin tredje Vuelta-etapesejr i 2022. Foto: Unipublic / Sprint Cycling Agency.

 

En oplagt udfordring er naturligvis at skulle toppe i klassikerne i marts og april og derefter gentage kunststykket i maj. Mads Pedersens historik giver imidlertid grund til optimisme.

 

”Jeg tror godt, at han kan vinde en etape i Giroen, selvom han kører klassikere på fulde drøn. Fordi han har motoren og havde det tårnhøje konstante niveau i 2022,” forklarer Emil Axelgaard og tilføjer:

Annonce

 

”Der kørte han en Tour i topform og kørte derefter en fremragende Vuelta en måned efter. Ja, klassikerperioden er lige så lang som en Grand Tour, men den er væsentligt mindre belastende, fordi du kører meget færre dage. Så jeg er ikke bekymret for Giroen.”

 

Det benhårde program

Bekymret kan eksperten til gengæld godt være for Mads Pedersens anden halvdel af Tour de France samt VM. Med bunkevis af klassikere samt Giro d´Italia bag sig vil det nemlig næppe være Trek-stjernen, som møder op i Baskerlandet med de mest friske ben.

 

”Man siger i forvejen, at det er svært at køre både klassikere og Giro. Det topper han så lige med at lægge en Tour og et VM oveni. Det er godt nok ambitiøst,” siger Emil Axelgaard, der dog igen påpeger, at danskeren er den ideelle ryttertype til at kunne gennemføre et sådant program.

 

”Hvis nogen har motoren til det, så er det Mads P. Og sidste år havde han uanset tidspunkt det enormt høje topniveau, og han synes altid bare at blive bedre og bedre, jo flere løb han får i benene.”

 

”Man kan godt have en bekymring for, at han til sidst i Touren og til VM kan være lidt brugt, men det hæmmer ham ikke i Giroen, og han skal nok også være frisk nok til den første halvdel af Touren.”

Annonce

 

Den 6. august skal Mads Pedersen forsøge at føje til sin VM-titel fra 2019. Foto: Sirotti.

 

Samlet set vurderer Emil Axelgaard danskerens chance for ikke bare at lave hattrick, men også udbygge etapesejrstimen til fire Grand Tours som ”ganske fin”. Også selvom Tour-ruten ifølge eksperten ikke passer ham lige så godt som i 2022.  

 

”Sprinteretaperne er mere til rene sprintere. Der er færre af de hårde dage. Udbrudsetaperne i Massif Central i den anden uge bør være for hårde for ham. Han skal nok være lidt mere kreativ, hvis han skal vinde den her gang. Det er i hvert fald mere vanskeligt, men der er muligheder undervejs,” siger Emil Axelgaard og udpeger 8., 11. og 19. etape som nogle af de bedste.

 

Og så glæder eksperten sig til at se, om der er mere tilbage i motoren, når VM, hvor Mads Pedersen umiddelbart er bedste danske bud, køres i Glasgow bare to uger efter Paris.

 

”Han gør nok klogt i ikke at satse på pointtrøjen i Touren, og spørgsmålet er, om det ikke også vil være en god ide at sælge den i Giroen også. Selvom han har en god chance for at vinde den.”

Annonce

 

”VM er en stor chance for ham - særligt med de hårde 24- og 25-ruter i baghovedet. Det er stort set en perfekt rute, selvom den endda kunne have været hårdere for ham, fordi sprinterne har en chance.”

 

Mads Pedersen indleder i 2023 sin syvende sæson hos Trek-Segafredo. 2022 var hans hidtil bedste med i alt ni sejre, herunder fem på WorldTouren, mere end 30 top 10-placeringer og en 20. plads på verdensranglisten.

DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Torsdag den 01. juni 2023

Dansk talent til start i Giro dell'Appennino
Landevej
Holdkammerat beretter om timerne før Remco-exit
Landevej
Video i artiklenRadio Tour om danske Giro-sejre: Vanvittigt spektakulære
Video
Lotto udtager trup til Dauphiné
Landevej
Skal Vingegaard på dit managerhold?
Landevej
Brød sammen: Valgren fortæller om frygten for karrierestop
Landevej
Spansk klatrer meldes på vej til Bora-Hansgrohe
Landevej
Hjelmskift og gelé-ben: Thomas deler detaljer om fatal enkeltstart
Landevej
Udtaget til udviklingsholdet: Dansk sprinter klar til fransk etapeløb
Landevej
Produktnyt: Gravelier - Ny sadel fra WTB
Udstyr og test
Belgier lagt i kunstig koma - nu kommer holdet med en opdatering
Landevej
Oversigt: Disse trupper er udtaget til Critérium du Dauphiné
Landevej
DSM med pivungt hold til Dauphiné
Landevej
Starter i dag: Sådan stiller de danske hold op i polsk UCI-løb
Landevej

Onsdag den 31. maj 2023

Landsmand gjorde stort indtryk på Lotto-profil forud for comeback
Landevej
Flere Ineos-profiler gør comeback i stort optaktsløb
Landevej
Den store tv-oversigt 2023 - Køb Discovery+
Landevej
Tag cyklen med til Alperne og oplev Tour-feberen tæt på
Motion
Dauphiné-treer vender tilbage
Landevej
Irsk talent på vej tilbage efter ødelagt forår
Landevej
Belgisk rytter i koma efter træningsulykke
Landevej
Alaphilippe vender tilbage i Dauphine
Landevej
Russer krydser stregen først i Andalusien
Landevej
Vingegaard får vigtig hjælper med til Dauphine
Landevej
Video i artiklenGaviria flytter fokus mod OL
Bane
Stjerne bekræfter: Kører Tour de France
Landevej
Store stjerner bekræftet til Tour de Suisse
Landevej

Annonce

Quick-Steps vanvittige Giro: Du hørte det alle steder
Landevej
Video i artiklenBays Giro-højdepunkt: Altid en snert af vanvid, når han vinder
Video
Eksklusivt interviewColoQuick beskriver planerne for østrigsk UCI-løb
INTERVIEW Landevej
Med helt i toppen: Så meget har danskerne vundet i 2023
Landevej
Ung chilener bliver professionel på Giro-hold
Landevej
WorldTour-hold mister to navnesponsorer
Landevej
Eksklusivt interviewTalentfuld dansker tog pointsejr – skulle slet ikke have deltaget
INTERVIEW Landevej
Storhold får ny trøje til Touren
Landevej
Medie: Roglic går efter historisk præstation
Landevej
Medie: Kontroversielt stortalent finder nyt WorldTour-hold
Landevej
Tour-pres på chefen: Publikum afgør det ikke
Landevej
Stor profil i spil til Tour de France
Landevej

Tirsdag den 30. maj 2023

Roglic om Touren: Nej. Måske. Jeg ved det ikke. Hvem ved?
Landevej
Eksklusivt interviewFrederik Irgens fejrer dansk succes: Det er fedt
INTERVIEW Landevej
Giro-manager: Vinderne er fundet
Landevej
Elisa Balsamo er blevet opereret efter slemt styrt
Landevej
Østriger i gang med flot sæson: Overrasket over mit niveau i dag
Landevej
Efter første sejr i mesterskabstrøjen: Et selvtillidsboost
Landevej
Tre år senere lider tidligere verdensmester stadig af benbrud
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen på MercanTour
Video
Video i artiklenIntet titelforsvar til Fuglsang - Carapaz viser Tour-form i fransk bjergslag
Landevej
Video i artiklenFuglsang sat med 10km til mål ved MercanTour
Video
Stornation bløder: U23-program står til at stoppe efter sæsonen
Landevej
Officielt: Trek-Segafredo skifter navn op til Touren
Landevej
Tidligere olympisk mester skriver med nyt hold - vil prøve sig af på landevejen
Landevej
Krons hold droppede Giroen: Den rigtige beslutning
Landevej
Pogačars løjtnant har genoptaget træningen, men er tvivlsom til Touren
Landevej
Minut for minut: Sådan forløb Carapaz' sejr i Mercan'Tour Classic
Landevej
Optakt: Mercan’Tour Classic Alpes-Maritimes
Landevej
Trods lang pause: Fuglsang tror på topform til Tour de France
Landevej
Så meget vandt Cort, Mads P., Roglič, og INEOS i Giro d’Italia
Landevej
Uheldig supersprinter tilfreds trods endnu en andenplads
Landevej
Søn af belgisk ikon imponerer: Det er et stort skridt i min karriere
Landevej
Topsprinter skuffede i Giroen: Mine nerver løb af med mig
Landevej
Britisk stortalent ovenpå norsk-triumf: Jeg er i bund og grund en klassementsrytter
Landevej
Fransk stjerne presser på for at få sin svanesang i Tour de France
Landevej
Drama i Danmark: Førende rytter styrter voldsomt i sidste sving
Landevej
Eksklusivt interviewU23-landsholdets kaptajn ærgrer sig efter førertrøjetab til allersidst
INTERVIEW Landevej
Fuglsang før dagens titelforsvar: Ikke i topform
Landevej
Roglic overhaler Vingegaard
Landevej

Mandag den 29. maj 2023

Jumbo-Visma-løjtnant ovenpå Giro-sejren: Det giver den samme tilfredsstillelse som at vinde selv
Landevej
Evenepoel er ikke klar til at give op: Vi kommer tilbage
Landevej
Video i artiklenOversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2023
Landevej
Stor triumf til ung dansker i Pinse Cuppen – Bornholmerne gjorde arbejdet færdigt
Landevej
Ung belgier slog til på hjemmebane
Landevej
Dansk stortalent slået af norsk legende: Det var vanvittigt
Landevej
ColoQuick misser akkurat podiet i fransk dobbeltsejr
Landevej
Rørt Thijssen sejrer på hjemstavnen: Jeg har altid drømt om dette løb
Landevej
Giro d'Italia-analyse: The Comeback King
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen på Ronde van Limburg
Video
Hjemmebane-darling sejrer i Limburg
Landevej
Geraint Thomas forlænger karrieren: Det skal løse sig i de næste par uger
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen på 3. etape af Norge Rundt
Video
VIS FLERE

Annonce