To danske UCI-løb må nu også kaste håndklædet i ringen og aflyse deres løbsserie.
Annonce
Arrangørerne bag to af de største danske cykelløb på Europa Touren, GP Himmerland Rundt og RENT LIV Løbet Skive, har i dag besluttet at aflyse de to løb i 2020 på grund af corona-virussen. Løbene skulle være afviklet den 2. og 3. maj.
Løbsarrangør Mogens Kristensen oplyser, at på samme tid har det været en let og en svær beslutning at tage.
"Det var en let beslutning i forhold til folkesundheden, der altid kommer i første række. Det var en svær beslutning at aflyse helt, da vi måske godt kunne få andre løbsdatoer i denne helt specielle situation. Men der er mange ting, der skal tages højde for ved den slags arrangementer. Det gælder lige fra holdenes løbsprogrammer til stor hotelkapacitet," fastslår Mogens Kristensen.
Medarrangøren Peter Baadsgaard er enig i beslutningen, selvom han og det lokale cykelhold coloQuick havde set frem til løbet på hjemmebane.
"Med de dystre udsigter og med under seks uger til løbet skulle være kørt med deltagelse af 28 hold fra seks forskellige nationer, har vi ikke haft andre muligheder end aflysning," siger Per Baadsgaard, der har truffet beslutningen i samarbejde med Mogens Kristensen, der står bag GP Himmerland Rundt, der skulle være afviklet dagen før.
Arrangørerne satser på, at løbene igen finder sted i 2021, men det kræver, at der også vil være sponsoropbakning til den tid. Dette vil nok igen være afhængig af, hvordan erhvervslivet kommer gennem den kommende tid.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce