Is\u00e6r p\u00e5 l\u00f8bets kongeetape fremviste stjerneskuddet sine st\u00e6rke bjergben, da han k\u00f8rte fra alle konkurrenterne p\u00e5 de sidste kilometer. Desv\u00e6rre for Charmig gav han den lidt for meget gas og endte med at tabe pusten.<\/p>","
\u201dVi k\u00f8rer et godt tempo, og jeg f\u00f8ler mig ovenp\u00e5. Jeg venter p\u00e5, at farten bliver skruet op, men det sker aldrig rigtig. De andre falder bare fra,\u201d forklarer Charmig om l\u00f8bets 5. etape til Feltet.dk.<\/p>","
\u201dWorldTour-holdene har det h\u00e5rdt, s\u00e5 jeg v\u00e6lger at angribe og k\u00f8re alt, hvad jeg kan. Jeg bliver m\u00e5ske lidt ivrig og k\u00f8rer lidt for st\u00e6rkt.\u201d<\/p>","
P\u00e5 vej op af den afsluttende stigning blev danskeren selv overrasket over sit eget niveau, og at han ikke blot kunne f\u00f8lge med men ogs\u00e5 var den st\u00e6rkeste mand i feltet.<\/p>","
Sammen med sin holdkammerat Anders Johannessen endte han derfor i en eksklusiv gruppe p\u00e5 de afg\u00f8rende kilometer.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Derfra trykkede han til uden at kigge på sin wattmåler, hvilket skulle ende med at blive til konkurrenternes fordel.
”Der var rimelig kraftig vind, og det var et godt moment, da der var medvind. Anders (Johannessen) havde lige sat hårdt tempo, og så var gruppen gået lidt i stå. Så tænkte jeg, at det var min tur til at køre. ”
”(Merhawi) Kudus var en af dem, som jeg regnede med, at jeg skulle måle mig med. Så da jeg lige pludselig så, at han ikke kunne følge med - der stoppede jeg med at tænke mig om,” fortæller den 23-årige dansker.
Da danskeren kørte under ’den røde flamme’, troede han selv på, at sejren lå og ventede forude. Sådan gik det som bekendt ikke, og Charmig endte i stedet som nummer syv på etapen.
På TV-billederne kunne man se, at Charmig gik fuldstændig i stå, i samme moment han krydsede målstregen. Den unge dansker kan da også fortælle, at han var fuldstændig tømt for energi, og at den sidste kilometer var led for benene.
”Den var lang, det kan man godt sige. Ved kilometermærket kunne jeg godt mærke, at den begyndte at skrabe på,” fortæller danskeren grinende.
Det nemme ved at være cykelfan er, at man altid kan sidde efterfølgende og fortælle rytterne, hvad de skulle have gjort anderledes.
De forklaringer behøves aarhusianeren dog ikke at høre. Han er selv helt klar over, hvad der var med til at koste ham sejren.
” Det er nok erfaringen, som jeg mangler. Det var min første finale opad. Det koster bare noget ekstra at angribe, især når det er oppe i næsten 2000 meter. Det er ikke helt det samme som en træningslejr på Mallorca. ”
”Jeg skulle have gemt et par procent, så jeg kunne holde hele vejen til stregen,” lyder den ærlige melding fra Charmig.
HAR DU HUSKET AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL ROMANDIET RUNDT? SÆT DET HER
Artiklen fortsætter under billedet.
Anthon Charmig inden sæsonstarten. Foto: WordUp Projects
Godkendt i sidste ende
Tour of Turkey var Charmigs første løb i 2021, og derfor var han også nervøs inden starten i et løb, som ”er et andet niveau, end (han) tidligere har kørt”.
Han fik dog blod på tanden efter at have været så tæt på sejren, og derfor prøvede både Charmig og hans Uno-X-holdkammerat Anders Johannessen at snyde sprinterne til sidst på 8. og afgørende etape.
”Jeg vidste godt, at sandsynligheden ikke var stor. Men der var ikke nogen dag i morgen. Der var ikke noget at tabe ved at gøre det.”
”Anders og jeg kunne jo ikke bruges i sprintertoget. Så vi blev enige om at angribe og så se, hvad der ville ske,” forklarer han.
Desværre lykkedes missionen ikke, og danskeren måtte tage til takke med en 22. plads på etapen.
Inden det tyrkiske etapeløb blev skudt i gang, var den unge danskers mål at køre top ti i klassementet.
Det indfriede danskeren med en samlet sjetteplads, som med en anelse mere snarrådighed på kongeetapen kunne være blevet vekslet til et endnu større slutprodukt.
Charmig er dog glad for resultatet, som han også kan bruge fremover.
”Jeg er meget tilfreds. Jeg er motiveret til næste løb. Jeg føler, at jeg har bevist overfor mig selv, at jeg har niveauet til at være med. Og så har jeg fået noget erfaring med mig, så jeg glæder mig bare til at køre løb igen.”
Den nære og fjerne fremtid
Det er altid spændende, når en dansker begynde at vise gode takter, når det går op ad. Derfor var Charmigs præstation i de tyrkiske bjerge da også opsigtsvækkende herhjemme.
Måske han en dag kan køre med om sejren i de større etapeløb?
Danskerens egen drøm er i hvert fald at kunne begå sig blandt de helt store stjerner i løbene, der køres over flere dage - og drømmen er ikke blevet mindre efter seneste uge.
”Overordnet set har jeg stadig en drøm, som jeg tror på. For ellers gider man ikke træne så meget. Men jeg tror, at det har vist mig, at jeg er længere fremme og tættere på det mål, som jeg har, end jeg gik og troede henover vinteren,” lyder den lovende melding fra aarhusianeren.
Den kommende tid er ikke planlagt for den unge rytter, men han har dog et klart mål om at køre godt i et etapeløb senere på sommeren.
”Jeg ved ikke helt, hvad der venter for mig i det næste stykke tid. Men Østrig Rundt til sommer har jeg sat et kryds ved. Jeg håber at møde op til det i topform.”
Det bliver derfor interessant at følge med i, om danskeren kan følge op på den flotte kørsel i Tyrkiet med et nyt topresultat i det østrigske terræn.
Endnu senere på året ligger der et andet stort mål for mange af de danske ryttere, når DM løber af stablen. Danmarksmesterskaberne, der i år skal køres ved Give i Vejle, ser Charmig også frem til.
I 2020 blev det til en 21. plads, og det håber han at kunne forbedre.
”DM er noget, som jeg ser frem til. Det er helt sikkert. Det gik jo godt sidste år. Hvis ruten kan passe mig endnu bedre, så lover det for, at det bliver godt,” afslutter unge Charmig.