188 hovedsageligt flade kilometer, et overskyet og bl\u00e6sende vejr samt en lille bakke kort f\u00f8r m\u00e5l ventede rytterne ved den 16. udgave af Sparkassen M\u00fcnsterland Giro.<\/p>","
Starten var fuldst\u00e6ndig flad, og det udnyttede Timo De Jong, Albert Gathemann, Jakob Gessner, Rune Herregodts, Adriaan Janssen, Alexander Tarlton og Philipp Walsleben til at k\u00f8re i udbrud.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Udbruddet tilbagelagde over 50 kilometer i den første time, hvilket sendte dem fire minutter foran feltet.
Med 92 kilometer igen valgte Quick-Step så at splitte feltet. Mark Cavendish, Josef Cerny, Alvaro Hodeg, Iljo Keisse og Stijn Steels satte fart på, hvorfor de stærkeste ryttere allerede 65 kilometer fra stregen fangede de syv forreste. Blandt disse var danske Morten Hulgaard.
Udskilningen fortsatte på de ellers flade tyske veje, og med 44 kilometer igen var der blot 18 ryttere tilbage i frontgruppen. 40 sekunder bagude havde forfølgerne dog ikke givet op.
Oppe i front var der ikke ligefrem enighed om, at der skulle spurtes. Selveste Cavendish angreb, og han fik Israel-duoen Alexis Renard og André Greipel efter sig. Trioen fik dog ikke hul.
Angrebene fløj videre i både højre og venstre, men ingen mindre gruppe kunne slå hullet. Tempoet betød imidlertid, at blot 10 ryttere var tilbage med 13 kilometer igen.
Niklas Märkl og Pascal Ackermann var de næste til at forsøge sig, men ikke før Cerny og Martin Urianstad forcerede på de sidste fem kilometer, formåede nogen at vriste sig fri.
Også de to blev dog hentet, og i stedet kørte Ackermann kontra kort før kilometerporten. Tyskeren fik samme skæbne som de øvrige angreb, og dermed skulle det afgøres i en spurt.
Kun Ackermann, Cavendish, Märkl, Hulgaard, Renard, Cerny, Janssen og Herregodts var tilbage, og blandt disse var det blot danskeren og franskmanden, som kunne udfordre den tidligere verdensmester.
Cerny førte den lille gruppe forbi en udslukket Ackermann med Renard, holdkammeraten Cavendish og Hulgaard bag sig. Franskmanden åbnede spurten, men ikke overraskende havde Cavendish ingen problemer med at køre forbi og snuppe sejren, mens Renard holdt Hulgaard bag sig i kampen om andenpladsen.