Kim Andersen havde ikke just forventet at få den gule trøje i Tour de France til sit hold.
Annonce
Inden dagens etape i Tour de France var der stor debat om, hvorvidt Julian Alaphilippe kunne beholde den gule trøje, eller om en klassementsrytter vil tage den.
Svaret skulle findes et helt tredje sted.
Højst overraskende blev det nemlig Giulio Ciccone, der kunne iklæde sig førertrøjen. Trek-Segafredo-rytteren var med i et udbrud, og han holdt altså lige akkurat hjem med tid nok til at ligge øverst i klassementet - til stor overraskelse for hans danske sportsdirektør.
”Det er en kæmpe bonus. Den gule førertrøje havde vi nok ikke lige regnet med. Vi kunne godt se, at det var muligt, men vi ville også gerne vinde etapen. Man skal også huske på ikke at tage munden alt for fuld. Så vi er stolte og glade over at få den gule førertrøje,” fortæller Kim Andersen til DR Sporten.
Kim Andersen fortæller i øvrigt også, at der skal nydes et glas rødvin eller champagne for at fejre den gule trøje.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce