Sebastian Andersen var godt tilfreds med sit mandskabs præstation i Famenne Ardenne Classic.
Annonce
En 21. plads blev det til for Morten Nørtoft, der var Riwals bedst placerede mand i dagens Famenne Ardenne Classic.
Inden da havde Emil Vinjebo ligget i udbrud det meste af dagen, og sportsdirektør Sebastian Andersen var da også ganske godt tilfreds med sine ryttere i det belgiske endagsløb.
"Det var en kraftpræstation fra Emil i dag i udbruddet og også af Morten i finalen. Vi havde snakket om, at han skulle køre sin mulighed. Jeg troede faktisk, at det var et hårdere løb, men stigningerne var ikke så svære, så det var naturligt, at det endte i en spurt. I finalen var Morten en af de stærkeste, og hvis der havde været mål på toppen, så kunne han være kørt i top-10,” lyder det i en pressemeddelelse.
Imens at Vinjebo blev hentet med 20 kilometer til mål, var Nørtoft en del af den gruppe, der skulle sprinte om sejren. Her var Cofidis’ Axel Zingle hurtigst, imens at Nørtoft lige akkurat endte uden for top-20.
Andersen så dagen igennem et spændende løb nede fra bilen.
"Vi måtte lave nogle sidsteminutsændringer, hvilket gjorde, at vi var lidt amputerede, men drengene gjorde alt hvad de kunne, og vi ville ramme udbruddet, og det gjorde vi også. Det var et fedt løb," lyder det afslutningsvist fra sportsdirektøren.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce