De danske juniorer fik vist sig flot frem i det belgiske etapeløb Aubel - Thimister - Stavelot. Løbet blev vundet af den belgiske sensation Remco Evenepoel.
Annonce
På første etape med start og mål i Aubel på 90.9 kilometer vandt Biniyam Ghirmay foran Remco Evenepoel, efter de to havde siddet i udbrud det meste af etapen. De to danske ryttere Frederik Thomsen og Aksel Skot-Hansen sad med i en mindre gruppe, der kom i mål 34 sekunder senere.
Anden etape med start og mål i Thimister forløb over 96.2 kilometer. Her viste danske Frederik Thomsen klassen og vandt sensationelt foran Remco Evenepoel, efter de to havde været udbrudskammerater. Feltet kom i mål et minut og 37 sekunder senere. Her kronede Ludwig Anton Wacker en fantastisk dag ved at vinde feltets spurt for tredjepladsen. Evenepoel overtog førertrøjen.
På løbets tredje etape med start og mål i Stavelot på 98.1 kilometer, viste Remco Evenepoel, hvorfor han er en af de mest hyppede talenter i mange år. Han kørte i mål solo, over et minut foran Nicolo Parisini, der tog andenpladsen på etapen. Her kunne Frederik Thomsen desværre ikke følge med, og tabte over tre minutter., og kom i mål som nummer otte. Heldigvis for ham, så var de syv ryttere der sluttede foran ham, undtagen Evenepoel , så langt tilbage i klassementet, at Frederik Thomsen kunne beholde sin andenplads i klassementet.
Remco Evenepoel forsvarede dermed sin førertrøje på fornemste vis og vandt løbet hele tre minutter og 44 sekunder foran Frederik Thomsen. Biniyam Ghirmay, der vandt første etape, indtog det sidste trin på podiet.
For de danske juniorer blev det et rigtig godt løb, med en etapesejr og samlet andenplads.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce