Mathias Bregnhøj har endnu ikke fremtiden på plads til næste sæson.
Annonce
Det virkede oplagt, at Mathias Bregnhøj (Leopard TOGT) skulle tage skridtet op på det professionelle niveau næste sæson. Det var egentlig også på plads, men nu står danskeren uden en kontrakt for 2024.
Med samlede sejre i Olympia’s Tour og Circuit des Ardennes, hvor han vandt en etape undervejs samt en etapesejr i Fléche de Sud startede han sæsonen stærkt ud.
”Jeg var i stand til at starte sæsonen mere beslutsom end nogensinde. Jeg havde enorme mængder selvtillid, og det lykkedes mig at hente 4 UCI-sejre og mere end 280 UCI-point,” skriver Bregnhøj i et opslag på Instagram.
Den 27-årige dansker forklarer cykelsæsonen som en enkeltstart. Man starter med viljen om at gøre det godt og gå all in. Så flyver man afsted med fuld tro på sig selv. Derefter skal man slide og gøre det hårde arbejde, inden man skal vente på det endelige resultat.
”Men i år er ventetiden på det endelige resultat, usikkerheden om fremtiden hårdere end alle de andre trin samlet, fordi faktum lige nu er, at jeg stadig er uden et hold for 2024.”
”I maj skrev jeg under med et ProTeam for 24/25, men det hold gik videre og besluttede at prioritere anderledes, hvilket efterlod mig (og andre) på jagt efter kontrakter fra august,” forklarer Bregnhøj.
Vil ikke lade det stoppe drømmene
Den danske Leopard-rytter havde den professionelle fremtid på plads, men det glippede. Han har færdiggjort alle de andre trin, så nu er der kun ventetiden tilbage.
”Nu hvor sæsonen er slut, føles det lidt som at vente på det endelige resultat af en enkeltstart. Jeg har gjort mit bedste, og nu venter jeg på at se, hvor langt det vil bringe mig.”
”På trods af dette starter jeg forberedelserne til næste år så beslutsom, som jeg nogensinde har været, sikker på, at jeg har så meget mere at tilbyde i denne sport, og jeg vil ikke lade et tilbageslag som dette stoppe mig fra at nå mine drømme,” afslutter Bregnhøj sit opslag.
Danskeren har kørt på den danske kontinentalscene siden 2017, hvor han skrev under med BHS-PL Beton Bornholm. I 2022 skrev han under med Riwal Cycling Team, som altså i år har heddet Leopard TOGT.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce