For lidt over et \u00e5r siden blev den dengang kun 22-\u00e5rige dansker Asbj\u00f8rn Hellemose hevet ind som stagiaire p\u00e5 Trek - Segafredo helt nede fra det italienske klubhold Mendrisio.<\/p>","
Efter flot k\u00f8rsel i nogle prominente italienske l\u00f8b, blandt andet Giro di Sicilia, hvor han hjalp Vincenzo Nibali frem til samlet sejr, blev stagiaire-kontrakten vekslet til minimum to \u00e5r som professionel p\u00e5 WorldTour-holdet.<\/p>","
Siden da er Hellemose blevet et helt \u00e5r som professionel rigere, og selvom det ikke er blevet til utroligt meget succes som neopro, har det v\u00e6ret et meget vigtigt \u00e5r for den unge klatrer.<\/p>","
\u201dJeg vil sige, at det har v\u00e6ret lidt med op- og nedture. Jeg har l\u00e6rt meget, og jeg f\u00f8ler i hvert fald, at jeg er kommet ud af s\u00e6sonen p\u00e5 en rigtig god m\u00e5de, hvor jeg begynder at levere nogle rigtig gode performances. I starten var det selvf\u00f8lgelig lidt sv\u00e6rt at komme ind i det,\u201d fort\u00e6ller Hellemose overordnet om sit f\u00f8rste \u00e5r som professionel til Feltet.dk.<\/p>","
Hvilke op- og nedture, det har v\u00e6ret, s\u00e6tter den 23-\u00e5rige selv ord p\u00e5:<\/p>","
\u201dDer har v\u00e6ret nogle sv\u00e6re perioder blandt andet med noget sygdom, som har drillet, og det har selvf\u00f8lgelig sat lidt en stopper for min udvikling,\u201d fremh\u00e6ver danskeren, der havde lidt sv\u00e6rt ved at levere f\u00f8rst p\u00e5 s\u00e6sonen.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Artiklen fortsætter under billedet.
Et af Hellemoses første løb i 2022 var Tour des Alpes Maritimes et du var, hvor det dog ikke blev til meget personlig succes. Foto: Sirotti.
Personlig succes i Occitanie, men holdets succes er vigtigere
Man skulle tro, at det voldsomme styrt i Skoda Tour Luxembourg ville være en af sæsonens øvrige nedture, for danskeren lignede øjensynligt ikke som en, der havde det godt. Men holdet kommer altså i første række:
”Jeg vil sige, Luxembourg det var nok højdepunktet for sæsonen, hvor Mattias og jeg tager derned tidligt og forbereder os rigtig godt på at køre. Og jeg styrter så, men kommer alligevel igennem og hjælper ham til at vinde. Det handler om at tage en masse oplevelser med i bagagen, og det tog jeg i hvert fald der.”
Dermed husker Trek-danskeren hellere tilbage på det mindeværdige luxembourgske etapeløb, hvor han hjalp sin holdkammerat, landsmand og gode ven Mattias Skjelmose frem til sin første sejr.
Endda fremhæver han det over personlig succes, som Hellemose også har oplevet i 2022. Særligt det franske etapeløb Route d’Occitanie er et vigtigt højdepunkt i sæsonen.
”Så er der selvfølgelig nogle løb, hvor jeg har klaret mig personligt godt. Det har for eksempel været i Occitanie, hvor vi lige pludselig sad 20 mand tilbage, og jeg stadig var med blandt nogle rigtig store navne, det er selvfølgelig også en stor tilfredsstillelse,” slår han fast.
I det voldsomt varme etapeløb i Pyrenæerne blev Hellemose nummer 21 samlet, imens Skelmose hentede nok en topplacering. Særligt på 3. etape viste den 23-årige klatrer klassen og blev nummer 16 i yderst habilt selskab.
Derudover vil østjyden fremhæve den gode afslutning på sæsonen, selvom det ikke blev til den håbede monumentdebut i Il Lombardia.
”Det er det, jeg mener; lidt op, lidt ned, men mest opad til sidst, hvilket var ret vigtig for mig. På den måde går jeg rimelig optimistisk ind til næste sæson,” konkluderer han og tager med sig ind i 2023.
Artiklen fortsætter under billedet.
Asbjørn Hellemose trak i arbejdstøjet for Mattias Skjelmose i førertrøjen, til trods for at han var styrtet slemt et par dage forinden. Foto: Sirotti.
WorldTour-setupet er stort. Rigtig stort
Når man tager noget nær et kvantespring fra italiensk klubcykling til en tilværelse på cykelsportens øverste hylde, er det forventeligt, at man mærker store forskelle.
Mest logisk ville det være at blive taget med bukserne ned og blive overrumplet af det markant højere niveau i løbene. Og det er dog også noget, Trek-rytteren har bidt mærke i.
”Fysisk kan man jo også mærke, at det går en del stærkere. Og i alle faser af løbet bliver der bare holdt mere på. Det vil sige, der også rent træningsmæssigt er nogle niveauer, der skal lægges på,” forklarer han.
Men det er ikke dét, der har overrasket østjyden mest. Det er snarere, hvor stort et WorldTour-hold, som Trek-Segafredo rent faktisk er.
”Jeg har ikke engang været kontirytter. Det med at springe både over konti og prokonti og så helt op til WorldTouren, er der nogle ting, hvor man skal lære, hvordan man bruger sit hold, fordi det er jo et kæmpestort hold med en masse ressourcer, så jeg lærer, hvordan man får mest ud af de ressourcer,” pointerer Hellemose og fortsætter:
”Hvor stort setupet er og hvor mange mennesker, man skal forholde sig til i stedet for sådan et lille hold, hvor man måske er 20 mennesker alt i alt med staff og det hele, og at man så lige pludselig skal til at forholde sig til over 100 mennesker. Det er måske den største overraskelse, hvis jeg skulle pege på noget.”
Og det tog også fusen på den unge dansker, da klubben Mendriso blev byttet ud med det massive amerikanske Trek-hold.
”Det er jo klart, at det er måske lidt mere overrumplende at komme ind til. Især når man ikke har været på et højere niveau, end jeg har været inden,” konstaterer han og ser tilbage på den spæde start på WorldTour-karrieren.
Til gengæld har Hellemose efterhånden lært at manøvrere i det store WorldTour-cirkus, hvorfor han kan bruge alle aspekter af det store setup til at forbedre præstationerne på den tohjulede.
”Hvis man finder ud af, hvordan man bruger de forskellige ressourcer med de forskellige ting som aerodynamik, træning, kost eller psykologisk, så er det jo klart en fordel,” indrømmer Hellemose blankt.
Samtidig er det også en helt anden mentalitet, der gør sig gældende på et hold som Trek kontra Mendrisio, pointerer den 23-årige dansker.
Og selvom han måske godt kan savne fællesskabet på et lille cykelhold, så er det kun gavnligt for fremtidsperspektiverne, at WorldTour-setupet er så meget større.
”Jo det var da rart, da jeg kørte på Mendrisio eller Odder, at der var det med, at vi var får og løftede i flok, men det er jo så også begrænset, hvor meget man kan løfte, hvis man er 20 mand i stedet for 100 mand,” runder han sikkert af.
Netop fremtidsperspektiverne og Hellemoses udvikling kan du læse meget mere om i en senere artikel om den unge dansker på Feltet.dk.
Følg med på siden for at læse næste del af interviewet med Hellemose om hans spring op til WorldTouren og hans ambitioner for den kommende sæson.