Danmark vinder OL-sølv i 4000 meter holdforfølgelsesløb efter nederlag til Italien i guldfinalen onsdag formiddag.
Annonce
Det danske 4000 meter-hold har netop vundet sølv i holdforfølgelsesløb ved OL i Tokyo efter en meget tæt guldfinale mod Italien.
Danskerne kørte ind i tiden 3:42.198. Det var akkurat ikke nok til at slå italinerne, der satte ny verdensrekord i tiden 3:42.032 og løb med OL-guldet.
Efter 1000 meter i guldfinalen var italienerne i front med et snævert forspring, men efter 2000 meter var forspringet skrumpet en anelse. Derefter var det danskerne, som havde overhånden.
På de sidste meter var det uhyre tæt, men i sidste ende trak Italien det længste strå og kan nu kalde sig olympisk mester i holdforfølgelsesløb.
I bronzefinalen var det også uhyre tæt mellem New Zealand og Australien. Halvvejs i løbet styrtede en rytter fra New Zealand, og pludselig var de kun to ryttere. Et par omgange senere lykkedes det australierne at hente newzealænderen, og dermed gik bronzemedaljen til Australien i henhold til reglen om at hente tredjemanden fra det andet hold.
Resultat
1. Italien - 3.42.032
2. Danmark - 3.42.198
3. Australien (ingen tid, overhaler NZ)
4. New Zealand (overhalet med en halv omgang)
5. Canada - 3.46.324
6. Tyskland - 3.50.023
7. Storbritannien - 3.45.636
8. Schweiz - 3.50.041
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce