Danmark avancerer igen på verdensranglisten
13. april 2021 11:00Foto: Sirotti
af Christian Frese

Jonas Vingegaards andenplads i Baskerlandet Rundt har givet Danmarks forhåbninger om otte ryttere ved årets VM endnu et boost. Danmark er nemlig rykket forbi Australien og op på syvendepladsen på UCI´s seneste nationsrangliste. Det er anden uge i træk, at Danmark forbedrer sin placering på nationsranglisten. Desuden stormer Vingegaard selv frem på den individuelle verdensrangliste.

Annonce

Jonas Vingegaards andenplads ved Baskerlandet Rundt har givet udslag i både thyboens egen og Danmarks placering på UCI´s officielle verdensranglister.

 

Jumbo-Visma-rytteren er nemlig hoppet hele 58 pladser frem til en placering som nummer 63, hvilket gør ham til den øjeblikkeligt femtebedst rangerede dansker.

 

Også Mikkel Honoré oplever fremgang efter sin etapesejr i WorldTour-løbet. Deceuninck - Quick-Step-rytteren er nu nummer 89, otte placeringer bedre end i sidste uge.

Vingegaard honorerer Honoré med en vinge

SE ALLE GIRO-ETAPER I FULD LÆNGDE UDEN REKLAMER

 

I toppen af den individuelle rangliste konsoliderede Primoz Roglic sin førsteplads med den samlede sejr i Baskerlandet Rundt. Sloveneren fører fortsat foran sin landsmand Tadej Pogacar og holdkammerat Wout Van Aert.

 

Hele top 12 er uændret, hvorfor Jakob Fuglsang holder fast i ottendepladsen som bedste dansker.

 

På nationsranglisten er Danmark i kraft af Vingegaards og Honorés præstationer smuttet forbi Australien og op på syvendepladsen - den næstbedste placering nogensinde for Danmark, som lå nummer seks fra den 26. januar og frem til den 9. marts.

Annonce

 

De ti øverst rangerede nationer per 17. august får det maksimale antal af otte ryttere med til årets landevejs-VM i Flandern.

 

Helt i front har Slovenien i kraft af Roglic´ og Pogacars henholdsvis første- og tredjeplads i Baskerlandet overtaget førstepladsen fra Belgien.

 

På holdranglisten er UAE Team Emirates´ overhaling af Trek-Segafredo eneste ændring i top fem.

 

Deceuninck - Quick-Step fører stadig suverænt, mens Jumbo-Visma nærmer sig Ineos Grenadiers på andenpladsen. ProTeamet Alpecin-Fenix er nummer fire.

Individuelle verdensrangliste per 13. april
1. Primoz Roglic
2. Tadej Pogacar
3. Wout Van Aert
4. Mathieu van der Poel
5. Julian Alaphilippe
6. Joao Almeida
7. Arnaud Demare
8. Jakob Fuglsang
9. Florian Senechal
10. Aleksandr Vlasov
......
18. Kasper Asgreen
46. Mads Pedersen
52. Søren Kragh Andersen
63. Jonas Vingegaard
89. Mikkel Honoré

157. Andreas Kron
177. Casper Pedersen

Nationsranglisten per 13. april
1. Slovenien
2. Belgien
3. Frankrig
4. Holland
5. Italien
6. Spanien
7. Danmark
8. Storbritannien
9. Australien
10. Colombia

Holdranglisten per 13. april
1. Deceuninck - Quick-Step
2. Ineos Grenadiers
3. Team Jumbo-Visma
4. Alpecin-Fenix
5. UAE Team Emirates
6. Trek-Segafredo
7. Bahrain Victorious
8. AG2R Citroen Team
9. Bora-Hansgrohe
10. Astana - Premier Tech

Du kan se listerne i deres fulde længde lige her.

 

Annonce

INFO
Jonas Vingegaard Rasmussen
Nyheder Profil Resultater Statistik
Verdensranglisten
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Video i artiklenAlessandro De Marchi oplever defekt

Video

Efter ufrivillig løbspause: Riwal igen klar til den store scene

Landevej

Video i artiklenTre er blevet til to: Christopher Juul fortsat i front opad modbydelige Montemolino

Video

Video i artiklenLa Maglia Rosa fører an i jagten på udbruddet

Video

Video i artiklenChristopher Juul angriber og kommer fri

Video

Video i artiklenStudiet om Ineos’ strategi: Med den finale...

Video

Eksklusivt interviewArven efter Bennett: Holm spår Quick-Steps fremtid

Landevej

Annonce