Tirsdag den 25. november 2014 slår værterne Stephanie Surrugue, Thomas Kristensen og Rolf Sørensen dørene op for Danish Bike Awards 2015. Arrangementet afholdes i Cirkusbygningen i København. Du kan købe billetten her.
Annonce
Endnu et forrygende cykelår er gået, og det er igen tid til at hylde Cykeldanmark med fest og farver, prisuddelinger og den obligatoriske røde løber. Denne fantastiske aften finder igen i år sted i Cirkusbygningens eventyragtige omgivelser, der denne aften vil danne rammen om uddelingen af de 12 cykelkategorier.
"Årets landevejsrytter, enkeltstart, MTB, BMX, hjælperytter, motionist, kontinental, bane, talent, klub, cykelevent samt til sidst Feltet.dks kategori årets profil. Af gæster denne aften vil der naturligvis være et bredt udpluk fra dansk cykelsport og repræsentanter fra ind- og udland. Der vil være stjerner og vandbærere, managers og ryttere samt teambosser og klubformænd - alle med samme brændende cykel interesse," forklarer Tino Thorsøe til Feltet.dk.
Advokaterne Kønig & Partnere kontrollerer at afstemningen afvikles korrekt, og det kommer til at foregå her på Feltet.dk! Prisshowet er et glimrende bevis på alsidigheden og de mange kæmpetalenter dansk cykelsport har født de senere år. Aldrig har der været så mange gode navne, og aldrig har Danmark markeret sig så bredt i så mange klasser på topniveau. Ud over de mange priser vil aftenen være krydret med topunderholdning, kommentarer og anekdoter fra aftenens værter Stephanie Surrugue og Thomas Kristensen.
TV2’s cykelekspert Rolf Sørensen tager imod gæsterne på den røde løber klokken 17.30. Danish Bike Award arrangeres i samarbejde med sponsorerne: Feltet.dk, Craft, 6-dagesløbet, Mavic, MtB Tours, DMU, Assos, Garmin, Astral-Biking, Kønig & Partnere og Copenhagen Event Company.
Du kan købe din billet på www.billetnet.dk fra i dag onsdag den 29. oktober klokken 12.00. Læs mere om Danish Bike Awards på www.danishbikeaward.dk.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce