Dan Martin takker af: Det er en dejlig følelse
10. oktober 2021 14:23Foto: Unipublic / Photogomez Sport
af Mikkel Weltz Østergaard

Da Il Lombardia i går var færdigkørt, var det sidste gang vi så den stærke bjergrytter Dan Martin på den store cykelscene som professionel cykelrytter.

Annonce

Smukke omgivelser, god stemning og ondt i benene var, hvad der i går satte den sidste scene for en mand, der gennem årene har sat et stort præg på cykelsporten.

 

Irske Dan Martin kørte nemlig sit sidste cykelløb som professionel cykelrytter, da Il Lombardia lørdag skulle afvikles i det italienske.

 

”Jeg forventede at være mere følelsesladet ved målstregen, men det var mere lettelse og glæde at jeg ikke behøvede at tage mig selv igennem det mere. Det bekræfter bare at jeg tog den rigtige beslutning,” fortalte Dan Martin til Cyclingnews.

Dan Martin vinder Giro-bjergetape - Bernal går ned – se de sidste 3 kilometer

SE MASSER AF CYKELSPORT PÅ

 

Dan Martin kunne efter i går desværre ikke tilføje en sidste sejr på det ellers fyldige CV, da han måtte give slip, da favoritterne og deres hold åbnede for gassen.

 

Ireren endte som nummer 38 mere end fem minutter efter vinderen Tadej Pogacar, men som han selv siger, til sidst var tanken bare tom på flere parametre.

 

”Jeg følte mig tom både fysisk og mentalt hele dagen. Jeg føler jeg har givet alt, specielt i de sidste to år, men også gennem min karrierer. Det er tid til at komme videre og, ja, jeg føler mig virkelig tilfreds med min beslutning,” fortalte han videre.

Annonce

 

Mange husker nok Dan Martin’s sejr på niende etape i 2013 udgaven af Tour de France, hvor han slog Jakob Fuglsang på målstregen.

 

Sammen med den sejr har den 35-årige rytter fra Israel Start-Up Nation sikret sig et utal af sejre gennem årene og med hele seks top-10 klassementsplaceringer i Grand Tours, kan den nu pensionerede cykelrytter være stolt af sine præstationer.

 

”At opnå hvad jeg har, og opretholde min morale, det betyder at jeg forlader sporten med hovedet højt hævet. Det er en dejlig følelse,” afslutter han.

 

Dan Martin har 19 deltagelser i Grand Tours, 26 deltagelser i klassikerløb og 22 sejre på professionel plan, siden han indtog sporten i 2007.

 

Annonce

INFO
Israel Start-Up Nation
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Tempomaskine forlænger med WorldTour-hold

Landevej

Dansker forventer hård Tour: Ingen offdays

Landevej

Overblik: Sådan sluttede de danske herrer på verdensranglisten

Landevej

Tour-exit efter styrt: Nu forlader han WorldTour-hold

Landevej

Transferlisten 2021-2022 - WorldTour

Landevej

Video i artiklenTour-arrangører pressede på for teknisk enkeltstart i København

Landevej

Ikke udgået siden 2018: Jeg er lidt af en løbsnarkoman

Landevej

Annonce

ANNONCE