”Det er den hårdeste stigning, jeg nogensinde har kørt, og på de stejleste steder led jeg frygteligt,” fortalte Lance Armstrong, da han i 2004 første gang stiftede bekendtskab med Mortirolo.

Den tolv kilometer lange tur til toppen stiger med 10,5 % i gennemsnit, og enkelte steder når stigningen op på 18 %. Mortirolo er et af de tre berømte bjerge, man finder ved Bormio. De to øvrige er sagnomspundne Stelvio samt Gavia, der begge er kendt fra Giro d’Italia. Hvor Stelvio er Alpernes næsthøjeste pas, indtager Gavia tiendepladsen. Der er således rigeligt at gå i gang med, hvis man er i området og har en svaghed for store stigninger, så under årets sommerferie har min kone og jeg sat os for at prøve kræfter med Stelvio.

Stelvio er anlagt på næsten ufremkommelige bjergskråninger. Foto: Roby Trab

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Ikoniske billeder

Der er tre veje til toppen af Stelvio. De fleste vælger opstigningen fra Bormio, andre starter i Prato, som ligger på Stelvios nordside, mens opkørslen fra Schweiz er mindre kendt. Bjergene er rå, stejle og ufremkommelige, flere vandfald strømmer ned over klippesiden, og det virker helt naturstridigt, at man for knap 200 år siden kunne konstruere en vej til toppen. Men den kæmpe ingeniørmæssige bedrift lykkedes, og uanset hvor man kører op, byder Stelvio på dusinvis af snævre serpentinersving - mange af dem er foreviget på ikoniske Stelvio-fotos med cykelryttere, der kører over og under hinanden i otte-ti forskellige niveauer. 

Efterhånden som vi arbejder os op, falder temperaturen, og da vi passerer trægrænsen, er der kun de nøgne klipper tilbage. Det næste, vi kan se over os, er et par imponerende gletsjere, som trods sommertemperaturerne indhyller toppen i kulde. Den sidste strækning mod toppen er meget spektakulær. Vi cykler ad serpentinervejene med ryttere både over og under os, og vi krydser frem og tilbage hen over den stejle bjergside, hvor man har sprængt store klippepartier væk for at få plads til den smalle vej. Vi er nu i højde med gletsjerne og kan se toppen, der nærmer sig. 

Efter godt to timer er vi oppe, og den lange ensomme køretur afløses af en hektisk stemning på toppen. Musikken drøner ud af højttalerne, og souvenir-butikkerne sælger alt fra kilometersten til ”I did Stelvio-jerseys”. Der er kø ved ”The Original Stelvio Pass Bratwurst-standen”, for her fås solide pølser med sauerkraut, og for nogen er det en passende belønning efter den lange opstigning. Man kan naturligvis også købe vindtætte jakker, så man kan trille de næste 22 kilometer ned uden at risikere forkølelse.

Stelvio er både en stor udfordring og en god oplevelse. Det er specielt at køre på et bjerg, der gemmer på så mange myter - Stelvio er det højeste punkt, Giro’en nogensinde har passeret, og stjerner som Coppi, Hinault og Fuente har triumferet på det berømte bjerg.

Alle tre bjerge på samme dag

Mens Stelvio mere end rigeligt dækker vores behov og evner, har vores søn, Thomas, planlagt at tage The Stelvio Loop - en rundtur, der indebærer både Stelvio, Mortirolo og Gavia på én gang. Der lægges ud med Stelvio, hvorefter Mortirolo følger. Turen op - med Stelvio siddende i benene - er hård. Fra tredje til niende kilometer ligger stigningen konstant mellem 11 og 14 %, så vi kobler os på som følgebil og langer frisk vand, energibarer og sandwiches ud gennem vinduet.

Vejene er smalle, og op ad Gavia er der kun få steder, to biler kan passere hinanden. Flere steder er vi nødt til at bakke eller parkere hjulene faretruende tæt på kanten, når der kommer modkørende. Men ud på eftermiddagen er turen gennemført, og vi kan alle sætte hak ud for nogle flotte og berømte bjerge, der - i hvert fald for os - har været store udfordringer.

Selv om sommeren kan der ligge sne på Gavia. Foto: Roby Trab

Mountainbiking i historisk område

Selv om Bormio-området primært lægger op til landevejsudfordringer, er der også tænkt på mountainbikerne. I bjergene har man anlagt flere spor på de gamle transportruter, der blev brugt under første verdenskrig, hvor området var en regulær krigszone.

Cykler man ad sporene, er der garanti for spektakulære udsigter krydret med ”historisk vingesus”, men mange kommer også til Bormio for at køre downhill, og det kan man flere steder - blandt andet på nedkørslerne, der er anlagt i forbindelse med byens centrale kabinelift, der starter få hundrede meter fra Bormios centrum.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Rigtigt cykelhotel

De gæster, der ferierer i Bormio, kommer næsten udelukkende for at dyrke aktiviteter. Et af Europas bedste skiterræner ligger lige uden for døren, og om sommeren flokkes vandrere og cyklister på vejene samt i Nationalpark Stelvios kuperede terræn. Alt dette afspejles også i udbuddet af hoteller, for mens antallet af wellness- og luksushoteller er begrænset, råder byen over utallige ”rigtige” sportshoteller, hvor maden er rigelig, og hvor der er cykelværksted i kælderen.

Hotel Adele er sådan et typisk sportshotel. Den daglige leder, Stefano, er tredje generation på hotellet, og han er selv passioneret sportsmand. Stefano cykler, klatrer og løber på ski, og han har en fortid på det italienske landshold i skiskydning. Langt de fleste gæster indtager morgenmaden iført cykeltøj, og når man samles hver aften klokken halv otte til spisning, går snakken livligt mellem bordene omkring dagens udfordringer.

Hotel Albergo Adele tager imod byens cykelgæster. Foto: Peter Christiansen

I højsæsonen kan man bo på Albergo Adele for omkring 500 kroner i døgnet, og både morgen- og aftensmad er inkluderet i prisen. Der serveres tre retter hver aften, og der bydes rundt flere gange, så man går ikke sulten fra bordet. Samtidig er drikkevarepriserne yderst beskedne - en hel liter vin koster under 100 kroner - så hvis formålet med opholdet i Bormio er aktiviteter kombineret med ægte italiensk atmosfære, kan Hotel Adele klart anbefales.

Termiske bade og højalpint terræn

Der er masser af aktiviteter og seværdigheder at kaste sig over, når cyklen er sat i kælderen. Bormio er især kendt for sine varme kilder, som blandt andre Leonardo da Vinci og romerne nød godt af. I Bormio findes tre bade, og det ældste af dem - Bagni Vecchi - er det mest klassiske. Bagni Vecchi byder på perfekt afstressning ovenpå en Stelvio-bestigning.

En anden aktivitet er vandring i de nærliggende bjerge, der går op i mere end tre kilometers højde. Liftene kører sommeren over, og har man lyst til at stifte bekendtskab med den højalpine verden langt over trægrænsen, venter en stor oplevelse i Bormio 3000.

Læs mere om cykling i Bormio på BormioBike.

I Bagni Vecchi kan man slappe af oven på anstrengelserne. Foto: Peter Christiansen