Det blev til cubansk sejr, da Arlenis Sierra (Astana Women's Team) vandt årets sidste UCI-løb for kvinder i Kina ved Tour of Guangxi.
Annonce
Løbsreferat
Det startede ud i tåge og regn, men det holdt ikke kinesiske Yue Bai (China Liv) fra at angribe som den eneste. Hun fik dog aldrig mere end 100 meter, og så kørte feltet de første 40 kilometer i samlet flok. Brodie Chapman (Team Tibco-Silicon Valley Bank) prøvede at slå hul efter noget tid, men hun fik aldrig mere end 12 sekunder, inden det igen var samlet.
Derefter tog MItchelton-Scott teten i feltet med et hårdt tempo, hvilket fik flere sprintere til at falde af. En kvartet bestående af Katia Ragusa (BePink), Alison Jackson (Team Tibco-Silicon Valley Bank), Winanda Spoor (WNT Rotor) og Xi Sha Zhao (China LIv) fik et hul op ad en stigning, indtil Lucy Kennedy (Mitchelton-Scott) fik kontakt med dem. Det blev også Kennedy som vandt bjergspurten, hvor hun dog fik selskab af Elna Pirrone (Astana Women's Team), så de to nu var alene i spidsen.
Nede i feltet blev tempoet sat markant i vejret, men det forhindrede ikke Tatiana Guderzo (BePink) og Alena Amialiusik (Canyon-SRAM) i at få kontakt til de to udbrydere helt i front. Den silende regn tog til, men angrebene blev ved med at komme fra rytterne, selvom der var kommet samling på det hele igen.
Til sidst i Guangli kunne intet dog forhindre en massespurt, hvor Alena Amialiusik (Canyon-SRAM Racing) kørte spurten for Hannah Barnes (Canyon-SRAM Racing), som længe også lignede en sikker vinder lige indtil, at Arlenis Sierra (Astana Women's Team) kom på de allersidste metre og tog sejren foran Hannah Barnes. Den tidligere rytter fra Team Virtu, Sara Mustonen (Experza-Footlogix), rundede podiet af og blev nummer tre.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce