Årets udgave af det spanske etapeløb Catalonien Rundt får et hold færre på startlisten end planlagt.
Annonce
Alpecin-Fenix har meldt afbud til det spanske WorldTour-etapeløb Catalonien Rundt på grund af positive coronatests blandt holdets personale.
Det skriver holdet på sin Twitter-profil.
Det drejer sig om tre personer fra holdets personale, som er testet positive for COVID-19.
"For nyligt har tre medlememr af personalet afleveret positive coronatests. Det er blevet besluttet at isolere alle medarbejdere i personalet, som skulle være rejst til Catalonien Rundt med henblik på at minimere risikoen for at sprede virusset," skriver holdet.
"Da det er umuligt at erstatte hele personalet før Catalonien Rundt, vil vi ikke være til start ved denne jubilæumsudgave af løbet."
Det er anden gang i denne sæson, at Alpecin-Fenix må trække sig fra et løb. Under det arabiske etapeløb UAE Tour måtte holdet ligeledes trække sig efter 1. etape på grund af positive coronatests.
Catalonien Rundt løber af stablen fra på mandag og en uge frem. På løbets startliste finder man en danskerkvartet, der er udtaget til WorldTour-etapeløbet.
Følg mandagens 1. etape af det spanske etapeløb live på Discovery+ fra klokken 15.15.
HAR DU HUSKET AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL PYTHON KLASSIKERSPILLET? SÆT DET HER
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce