Benoît Cosnefroy var centimeter fra at nuppe en etapesejr, da gårsdagens tredje etape af Tour de Luxemborg skulle afgøres med en massespurt. Her måtte franskmanden se sig slået af Sacha Modolo og henvist til en andenplads. Alligevel mener han ikke, at han kunne have gjort det bedre.
Annonce
Der blev pludselig tæt kamp om at vinde tredje etape af Tour de Luxemborg, da udbruddet blev hentet med under 500 meter til mål, og et væddeløb om sejren satte i gang blandt feltets sprintere. Benoît Cosnefroy (AG2R Citroën Team) var med helt fremme, da sejren afgøres, men måtte nøjes med en andenplads. Ikke desto mindre var franskmanden fint tilfreds med sin podieplads.
”Vi havde egentlig planlagt at sprinte for Andrea Vendrame (AG2R Citroën Team), men han havde det ikke særligt, så jeg var nødt til at spille mit kort,” udtaler han efter etapen og uddyber:
”Men jeg fandt ikke en åbning, og kunne derfor ikke have gjort bedre end en podieplads. Det er en skam, men jeg er bare glad for at have fundet de gode ben efter et hårdt EM,” afslutter den spirende franske stjerne.
AG2R Citroën kæmpede ellers for sejren på gårsdagens etape med en hårdtarbejdende Ben O’ Connor i udbruddet, der gjorde et flot arbejde, indtil Deceuninck-Quick Step satte skub under feltet og hentede udbruddet på etapens sidste strækning.
Benoît Cosnefroy har udover resultatet i Tour de Luxemborg haft en succesfuld sensommer, der har budt på sejr i Bretagne Classic - Ouest-France og en tredjeplads ved sidste uges EM.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce