Benoit Cosnefroy havde et fremragende 2019, og nu håber han på at gøre 2020 lige så godt. Allerøverst på ønskesedlen står Fleche Wallone.
Annonce
Benoit Cosnefroy vil gerne vinde på WorldTouren i 2020, og særligt ét løb skiller sig ud: La Fleche Wallone.
Ardennerklassikeren med den ikoniske afslutning på toppen af den morderisk stejle Mur de Huy er nemlig det løb, der giver Cosnefroy motivationen til lige at tage en hill-rep mere, når han træner derhjemme, motivationen til at spise et stykke kage mindre, og motivationen til at gå en halv time tidligere i seng før en stor træningsdag.
”Det løb, der får mig til at drømme, er Fleche Wallone. Det er virelig et løb, jeg vil vise mig frem i. Dog ville et hvilken som helst WorldTour-sejr være smuk, så hvis jeg kan vinde på WorldTouren, er det fint for mig,” fortæller Cosnefroy, der i 2019 blev nummer 12 i Fleche Wallone, til Cyclismactu.net.
Den 24-årige franskmand hev i løbet af 2019 imponerende fem sejre i land, heriblandt en enkelt samlet sejr i Tour du Limousin, hvor han også vandt en etape undervejs. Derudover blev det til sejre i éndagsløbene La Poly Normande, Grand Prix de Plumelec-Morbihan og Paris-Camembert, så AG2R-rytteren er naturligvis godt tilfreds med det forgangne år.
”2019 var et lykkeligt og tilfredsstillende år. Jeg tog fem sejre, så det er meget positivt. Jeg havde nogle styrt, men slutningen af sæsonen var meget tilfredsstillende. Også debuten i Tour de France var fantastisk,” afslutter Cosnefroy.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce