Prøv vores nye app
Contador: Min cykel har fem motorer!
14. maj 2015 15:32Foto: Tinkoff Sports A/S
af Simon Guldbæk

Omkring 30 kilometer før mål på gårsdagens etape skiftede Alberto Contador cykel, og det har fået Mario Cippolini til at sparke nyt liv i mistanken om motorer i cyklerne. Selv har Contador kun latter til overs for mistanken.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

“Der er for tiden snak om motorer i cyklerne, om de eksisterer eller ej. Så som cykelrytter spørger jeg mig selv, hvad forskellen er mellem den ene cykel og den anden,” udtaler Mario Cippolini ifølge Cyclingnews.com.

 

“Jeg vil ikke ryste op i nogle mistanker, men jeg synes ikke, det er godt, at hver gang der er en vigtig stigning, så stopper han og skifter cykel. Jeg tror ikke, det er ringene, som gør forskellen, eller at han bruger en tungere cykel først og så skifter til en anden, der virker til at være identisk med den først. Det giver mistanke, når vi ikke har brug for det,” uddyber den tidligere verdensmester.

 

Cippollini henviser til, at cykelsportens troværdighed især efter Astanas licenssag er ramt, og at der derfor ikke er brug for at skabe yderligere mystik om, hvorvidt rytterne bruger ulovlige hjælpemidler. Alberto Contador har dog selv kun latter til overs for mistanken om motorer i cyklen.

 

Læs også
Vingegaard storroses: Denne fyr har et drive som en mester

 

“Min cykel har ikke tre motorer, den har fem! Hele sagen om motorer er en vittighed, det kommer fra science fiction-verdenen,” udtaler Contador vittigt til pressekonferencen efter gårsdagens etape ifølge cyclingnews.com.

 

Cykelsporten har i de seneste år taget en mere videnskabelig drejning, hvilket er Alberto Contadors forklaring til sit cykelskifte.

 

“Skiftet afhænger af, hvordan etapen udfolder sig, vi kan bruge forskellige typer af ringe, lejer eller stivere hjul. Disse løsninger kan over 30-40 kilometer give en lille fordel. Det har intet at gøre med motorer at gøre,” forklarer El Pistolero, som kan starte dagens etape i den lyserøde førertrøje oven på gårsdagens - åbenbart - afgørende cykelskifte.

Annonce

You have an error in your SQL syntax; check the manual that corresponds to your MySQL server version for the right syntax to use near 'DESC ) AS tbl ON ( rdb_hold.id = tbl.id_hold ) WHERE rdb_hold.tags IN ( '#307#' ' at line 1