Prøv vores nye app
Contador glæder sig over Valverde
22. januar 2012 16:02Foto: Sirotti
af Frederik Palle Pedersen

Alberto Contador er lige nu i gang med forberedelserne til Tour de San Luis, men det afholder ham ikke fra at følge med i Tour Down Under.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Spanierne havde stor succes i Tour Down Under med sejre til både Alejandro Valverde og Oscar Freire. Det er også noget den tredobbelte Tour de France vinder Alberto Contador har lagt mærke til.

 

”De har begge to en fantastisk kvalitet,” udtaler Team Saxo Bank rytteren til den spanske avis Marca ifølge cyclingnews.com.

 

Den mest bemærkelsesværdige sejr kom på kongeetapen, hvor den tilbagevendte spanier Alejandro Valverde tog sejren. Tour Down Under var hans første officielle løb, siden han i 2010 blev udelukket for hans rolle i Operation Puerto.

 

Læs også
Pogacar smækker døren i, skriver medie

 

”Jeg er rigtig glad på hans vegne. Han er en stjerne, og det er hans første sejr af de mange, som han vil få i denne sæson,” siger Contador.

 

Contador starter sammen med resten af Team Saxo Bank holdet på Tour de San Luis i Argentina i morgen.

You have an error in your SQL syntax; check the manual that corresponds to your MySQL server version for the right syntax to use near 'DESC ) AS tbl ON ( rdb_hold.id = tbl.id_hold ) WHERE rdb_hold.tags IN ( '#308#' ' at line 1