For de fleste cykelfans - specielt danske - vil \u00e5ret dog ikke huskes som Contadors f\u00f8rste Tour de France-sejr af tre - eller fire, hvis man ikke fratager ham sejren i 2010. Det var nemlig \u00e5ret, hvor Michael Rasmussen blev tagt ud af l\u00f8bet p\u00e5 grund af en sag om 'whereabouts'.\u00a0<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Derfor kan hans første sejr ikke være den største. Spanieren var ikke historien det år - heller ikke internationalt.
Vi hopper i stedet frem til Vuelta a Espana i 2008. Det var Contadors første sæson hos Astana. På 13. etape af løbet, som havde mål på toppen af mytiske Alto de l'Angliru, satte unge Contador alle på plads. Han tog førertrøjen fra sin holdkammerat Levi Leipheimer, som var forventet at overtage den fra Egoi Martinez, i overlegen stil.
Han kørte ikke Touren det år, fordi Astana var udelukket fra løbet af ASO. Så "nøjedes" han med at vinde de to andre Grand Tours, hvilket var et godt billede på hans vindermentalitet og iver for at dominere de cykelløb, han stillede op
Han grundlagde den samlede sejr den dag på toppen af Angliru, og Contador gjorde det i vanlig stil med offensiv kørsel og en masse eksplosive angreb på konkurrenterne, som ikke engang var tæt på at kunne følge den spanske verdensstjerne.
Andy Schleck (tv) og Alberto Contador (th) i hver sin førertrøje under Tour de France 2010.
Duellerne med Schleck
Nogle af de sejre, som mange husker tydeligst, fordi han hentede dem på den allerstørste scene, er efter duellerne med Schleck-brødrene. Specielt lillebror Andy bød Contador op til dans.
Mest mindeværdigt var det i 2010, hvor Andy Schleck kørte lige op med sin spanske overmand på stort set samtlige etaper. Og på 15. etape så det ud til, at han endelig var den stærkeste, men så skete det, som de fleste cykelfans kan huske. Han tabte kæden, og Contador angreb kontra.
39 sekunder vandt Contador Tour de France 2010 med. 39 sekunder vandt han til Andy Schleck på 15. etape.
Helt anderledes dominerende var Alberto Contador i 2009. Han vandt tre etaper undervejs og løbet med mere end fire minutter. Den samlede sejr aldrig var i fare, og det var måske det år, hvor Contador var allerstærkest i Tour de France-sammenhæng.
Årene hos Bjarne Riis
Som bekendt kørte Alberto Contador hos Bjarne Riis' Saxo Bank-hold, som undervejs havde forskellige navnesponsorer, i seks sæsoner - den længste periode hos et hold i hans karriere.
Det blev til tre Grand Tour-sejre på det danske hold - to i Vueltaen og én i Giroen.
Specielt under Riis' styring kørte den spanske klatrer meget få endagsløb, selvom han ikke desto mindre sluttede på podiet i Fléche Wallone og i top ti i Liége-Bastogne-Liége i løbet af karrieren.
Riis og Contadors fokus var Tour de France, som skulle vindes. Det lykkedes dog aldrig, hvorfor Contador måske ser tilbage på de seks år som nogle magre år, selvom han altså stod øverst på podiet i tre Grand Tours.
Vuelta-sejrene var de mest mindeværdige. Der var i 2014 lagt op til en stor duel mellem Chris Froome og Contador, som begge var udgået af Tour de France samme år. Her trak Contador det længste strå, og hele cykelverdenen elskede det, fordi den offensive og eksplosive kørsel gav pote mod den mere kalkulerende stil hos Team Sky.
Alberto Contador kørte over målstregen i ensom majestæt i karrierens sidste Vuelta a Espana på toppen af Alto de l'Angliru.
Et smukt punktum
Vi spoler tiden frem til Vuelta a Espana i 2017. Contador er skiftet til Trek-Segafredo, og Tour de France-sejren skulle have et sidste skud. Han startede sæsonen med andenpladser i Paris-Nice, Catalonien Rundt og i Baskerlandet Rundt. Han begyndte at ligne sig selv fra hans allerbedste år.
Tour de France blev aldrig det løb, som han havde håbet på, selvom han, ligesom i tiden under Bjarne Riis, aldrig gav op. Benene var ikke til at følge med de bedste på de største bjerge, hvorfor spanieren gik til angreb i alt andet terræn og forsøgte at gå med i tidlige hug på bjergetaperne.
Det blev ikke til mere end en samlet niendeplads, men Contador gik alligevel ud på den smukkeste måde et par måneder senere.
Scenen er 20. etape med mål Alto de l'Angliru. Det var Contadors sidste professionelle cykelløb udover paradeetapen til Madrid dagen efter. I regnvejr angreb Contador de andre favoritter fra bunden af det mytiske bjerg. Efter flere kraftfulde 'slangehug' kørte han væk, hvorefter Contador plantede de resterende udbrydere en efter en på vej mod toppen.
Han kørte alene over målstregen og satte et smukt punktum for karrieren, som var fyldt med dramatik, et hav af store sejre, mindeværdige øjeblikke og ikke mindst forbilledlig kørsel gennem to årtier, som har været med til at forme fremtidige generationer af cykelryttere.
Feliz cumpleaños, El Pistolero.