Prøv vores nye app
05. november 2007 13:550
af Jørgen Nielsen

Skal løvernes konge brøle igen? Eller er det bare en and? Flere amerikanske kilder hævder, at den tidligere italienske topsprinter og verdensmester på landevej Mario Cipollini, er på vej til et comeback med det amerikanske hold Rock & Republic.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.
Mario Cipollini sad sidst på cyklen i et mindre løb i forbindelse med den kæmpemæssige cykelmesse Interbike i USA for et par måneder siden. Og bortset fra, at han styrtede i opløbet, så gik det iflg. cyclingnews.com faktisk forbløffende godt, og de mere end 40-årige ben kunne sagtens følge med.

Nu påstår Lance Armstrongs tidligere hjælperytter, Frankie Andreu, der er sportsdirektør på Rock & Republic-holdet, at Mario Cipollini seriøst overvejer et comeback hos det amerikanske hold.

Sponsoren er en tøjdesignervirksomhed og holdet, der stort set udelukkende kører kriterier, er kendt for sin farverige og flamboyante stil. Fx kører sportsdirektørerne i Cadillac Escalades under løbene.

Rock & Republic ville derfor have passet fremragende til Mario Cipollini. Men det er desværre 10 år for sent.

Mario Cipollinis advokat Giuseppe Napoleone, reagerede således på den amerikanske nyhed: ”Jeg var lige ved at falde ned af stolen. Mario kunne ikke drømme om at køre igen. Det er en joke”.
Læs også
Roglic overvejer stort projekt, skriver journalist
You have an error in your SQL syntax; check the manual that corresponds to your MySQL server version for the right syntax to use near 'DESC ) AS tbl ON ( rdb_hold.id = tbl.id_hold ) WHERE rdb_hold.tags IN ( '#628#' ' at line 1