Matias Malmberg fra ColoQuick var hurtigst af alle ved lørdagens U23 DM i enkeltstart.
Annonce
Matias Malmberg er ny dansk mester i enkeltstart i U23-klassen.
Den 21-årige dansker satte hurtigste tid på den 32 kilometer lange rute nær Holstebro med en gennemsnitsfart på 51,22 kilometer i timen.
Adam Holm Jørgensen fra BHS - PL Beton Bornholm var seks sekunder langsommere og tog sølvmedaljen, mens Mads Andersen sørgede for to medaljer til det Skive-baserede kontinentalhold med en bronzemedalje.
Det var uhyre tæt mellem Matias Malmberg og Adam Holm Jørgensen undervejs på lørdagens enkeltstart.
På sidste mellemtid var Adam Holm Jørgensen to sekunder foran Matias Malmberg. Men på de sidste kilometer tabte BHS-rytteren terræn, hvorfor guldet og DM-titlen gik til ColoQuick-rytteren.
Ruten, der blev kørt på, havde start og mål i Krunderup nordvest for Holstebro.
U23-rytterne skulle køre to omgange på en 16 kilometer lang rundstrækning, der bød på 60 højdemeter.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce