Det har ikke været altid været det bedste arbejdsklima, som har præget Cofidis de seneste år, men frem mod Tour de France stråler holdet af glæde og lyst til at kæmpe for fællesskabets bedste opnåelige placering igennem hele løbet.
Annonce
Det har på mange måder været et ambivalent år for Cofidis. For år tilbage hentede mandskabet den iltre franske sprinter Nacer Bouhanni fra det daværende FDJ-hold og straks betalte franskmanden tilbage med store sejre i flere forskellige løb.
Den tilbagebetaling stoppede dog brat i år, hvor franskmanden har haft store problemer med at finde den rette form og også offentligt er blevet kritiseret af holdets ledelse. Det endte med et fravalg af Bouhanni til Tour de France til gengæld for en opprioritering af holdets andre ryttere og herunder specielt Christophe Laporte.
På holdets pressemøde i Frankrig inden Tour de France ligger den nye manager på holdet Cedric Vasseur ikke skjul på, at han har taget beslutningen for at skabe et bedre klima på mandskabet, som han har forsøgt at rette op på hele året med 17 sejre som resultat.
“Holdet plejede at være udelukkende til hans service. I år har vi valgt at åbne mulighederne for andre ryttere, og vi har allerede hentet 17 sejre med otte forskellige ryttere i år. Vi går efter at vinde mindst én etapesejr i dette Tour de France,” siger holdets manager Cedric Vasseur.
SKAL NOGLE AF COFIDIS-RYTTERNE MED PÅ DIT TOUR-MANAGERHOLD? SÆT DET HER
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce