Artiklen fortsætter efter videoen.
At Tyler Hamilton, Santiago Botero og Oscar Sevilla fik lov til at følge med Rock Racing holdet i Tour of California, selvom de ikke fik lov til at stille til start i selve løbet, provokerede åbenbart superstjernen Mario Cipollini så meget, at han nu vil have manager Michael Ball til at skille sig af med de tre ryttere.
”Under Tour of California havde jeg ubegrænset tålmodighed. Måske skyldes det min iver efter at cykle igen. Men vi kan ikke fortsætte på denne måde. Vi kan ikke have den tunge last med, som ødelægger cykelsportens rygte,” siger Cipollini til La Gazzetta dello Sport.
Hvis Ball ikke lytter til den italienske primadonna, så siger han farvel til holdet. ”Chefen er Ball, men efter ham er det mig som bestemmer. Derfor vil jeg styre holdet fra og med i dag. Jeg kan organisere deltagelsen i Milano-Sanremo. At finde ryttere bliver ikke noget problem. Hvis Ball er med på det, så fortsætter jeg, hvis ikke er det farvel,” tilføjer Cipollini, som altså sætter hårdt mod hårdt.
You have an error in your SQL syntax; check the manual that corresponds to your MySQL server version for the right syntax to use near 'DESC ) AS tbl ON ( rdb_hold.id = tbl.id_hold ) WHERE rdb_hold.tags IN ( '#628#' ' at line 1