Annonce
Den italienske tidligere supersprinter Mario Cipollini kunne have fået 22 måneders fængsel for at have undladt at betale skat. Heldigvis er der en generel pardon i Italien, så Super Mario slipper for en tur i fængsel.
Retten i Lucca afgjorde i dag, at Cipollini ikke betalte skat i 2003 og 2004, hvor han havde oplyst at bo i Monaco. Men det var ikke rigtigt, for han boede i Toscana, slog retten fast. Heldigvis kan han nøjes med at betale de penge, han skylder, med renter og sikkert også en pæn bøde.
Tidligere er den italienske verdensmester i MotoGP blevet dømt til at betale i omegnen 35 millioner EURO (ca. 260 mio danske kroner) efter at have undladt at betale skat. Hvor meget, Mario Cipollini skal af med, er ikke oplyst.
Foto: Sirotti