Giulio Ciccone arbejder hen mod at vinde et stort klassement en dag ude i fremtiden, men næste sæson bliver som hjælperytter for Vincenzo Nibali.
Annonce
Unge Giulio Ciccone vandt bjergtrøjen i årets Giro d’Italia, som han krydrede med karrierens anden etapesejr. Han har været et lyspunkt i en lettere mørk sæson for Trek-Segafredo, og det giver håb for fremtiden.
I næste sæson får han dog ikke opgraderet sin rolle lige umiddelbart, da landsmanden Vincenzo Nibali kommer og overtager tøjlerne på mandskabet, og her er Ciccone tiltænkt en vigtig rolle som hjælper for sin landsmand.
”Jeg tror, inde i mit hoved, at jeg vil tage en klassementssejr på et tidspunkt. Jeg ved ikke hvornår, men det er mit mål. Jeg ved ikke, om jeg skal køre Giro, Tour eller Vuelta, men jeg kører det samme program som Vincenzo Nibali,” siger Giulio Ciccone til Cyclist.
Ciccone åbner dog for, at han kan komme til at være kaptajn i situaitoner, hvor Nibali måske ikke er til stede af forskellige årsager.
”Vincenzo er kaptajnen. Jeg kommer til at være ved hans side, men jeg ved ikke for hvad. Jeg tror, at jeg vil støtte ham, men det afhænger af løbet og situationen, før vi tager beslutningen,” siger Ciccone.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce