Netop\u00e5 Wandahls skifte til WorldTouren er udtryk for et paradigmeskifte i international cykelsport, hvor der er kommet mere fokus p\u00e5 udviklingspotentiale, end hidtidige resultater.<\/p>","
\u201dFrederik Wandahl fik tre \u00e5r p\u00e5 Bora-Hansgrohe, og han har aldrig vundet et A-l\u00f8b. Cykelsporten g\u00e5r mere og mere over i et fokus p\u00e5 udvikling og potentiale,\u201d siger Moberg.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Hvor mange, der skal sendes videre op i systemet efter 2021 sæsonen, vil ’Den røde baron’ ikke sætte tal på, men dog indrømmer Moberg, at han ”bliver skuffet, hvis jeg ikke får nogen videre”.
Efter 2018-sæsonen tog tre ryttere springet, efter 2019-sæsonen var det fem og efter i år kom der altså tre afsted.
Der er på den måde nok at leve op til for den nye ledende sportsdirektør, der håber på, at holdet kan blive ved med at være en dominerende faktor i dansk cykling i 2021 også. Moberg vil dog ikke sætte konkrete tal på antallet af sejre og ny-professionelle ryttere efter sæsonen.
”Vi kører altid for at vinde. Der kan altid være nogen, som er bedre end en. Vores filosofi ændrer sig overhovedet ikke, men vores målsætning ændrer sig hvert år. Den er sat ud fra de ryttere, som jeg sidder med ved den første samling. Det er svært at sige, hvor meget vi skal vinde for, at det hele bare kører,” lyder forventningen frem mod næste sæson.
Det nye Holbæk-baserede kontinentalhold
For halvanden uge siden kunne vi her på Feltet.dk fortælle, at Danmark fra næste sæson af får tre kontinentalhold. Foruden ColoQuick og BHS-PL Beton Bornholm kommer der et nyt hold fra Holbæk-egnen med navnet Restaurant Suri - Carl Ras.
Christian Moberg byder den nye konkurrent hjerteligt velkommen i klubben og det er specielt på rytterudviklingsfronten, at et ekstra hold kommer til at gøre underværker.
”Jeg synes, at det er mega fedt. Vi taber lidt point på udviklingen af vores ryttere, når der kun er to kontinentalhold. Så jeg er rigtig glad for, at der kommer et hold mere med nogle gode folk bag, som jeg kender godt,” lyder det.
Folkene bag holdet er da også velkendte navne i cykelsporten. Brian Holm og Mads Pedersen er i ejerkredsen. Ildsjælen Henrik Egholm er Team Manager og den tidligere rytter Nicolaj Bo Larsen bliver ledende sportsdirektør.
Moberg regner dog med at holdet skal bruge et par sæsoner på at etablere sig på kontinentalscenen og ’Den røde baron’ forventer, at holdet kan gå hen at blive rigtig gode med tiden.
Arbejdet frem mod 2021
Der er mange ting at tage sig til for en sportsdirektør på et kontinentalhold og Moberg fortæller, at han de er kommet langt i forberedelserne frem imod næste sæson.
”Vi er kommet rigtig langt. VI har fået lukket nogen spændende nye sponsoraftaler og forlænget med en masse. Vi er meget stolte af, at vi har så god en kerne af trofaste sponsorer, der efter sådan et år alligevel vælger at forlænge deres sponsorat,” siger sportsdirektøren.
Det er ikke kun sponsorkroner, der skal sikres. Også et spændende løbsprogram er nødvendigt for holdet og måske endnu mere i næste sæson end nogensinde før, efter en sæson uden internationale løb.
Moberg afslører, at han har ansøgt og også er blevet lovet deltagelse i mange forskellige løb.
”Jeg har søgt og også fået en masse løb. Jeg vil ikke afsløre hvilke endnu, men vi kommer i hvert fald ikke til at køre mindre løb, end vi plejer,” slutter Moberg.
I løbet af ugen kan du læse om, hvad Moberg har at sige om de nye ryttere på det Skive-baserede kontinentalhold.