Et af cykelsportens grundlæggende aspekter er, at det i høj grad er en holdsport, men at sejrskransen kun går til individuelle ryttere. 

Det betyder, at hæderen og berømmelsen er for de få, mens hovedparten af rytterne i stedet forsøger at hjælpe deres kaptajner frem til netop sejren.

En af feltets mest kendte, og anerkendte, hjælperyttere er den rutinerede dansker Christopher Juul-Jensen, som vi på Feltet.dk har taget en snak med om, hvad det egentlig er, han kan som hjælperytter.

Chris Juuls cyklingkarriere startede i Vejle: Fortjent, at Tour de France ruller ud herfra

SE MASSER AF CYKELSPORT PÅ

Juul-Jensen gør nemlig i øjeblikket klar til sin ottende sæson på sit australske hold, der i år hedder Jayco-AlUla, hvor han er en af de mest betroede ryttere. Den tillid er selvfølgelig ikke kommet af sig selv, men som seer, og skribent, der aldrig har siddet i et cykelfelt, kan det være svært at få øje på den forskel, som den 33-årige hjælperytter gør for sine kaptajner.

De formative år på Glud & Marstrand

En stor del af forklaringen bag det succesfulde hjælperarbejde ligger allerede i Juul-Jensens år som amatør. 

”For det første, så nyder jeg enormt meget at have den rolle og at have mestret den rolle i løbet af de sidste 12 år. Det var nærmest det, jeg drømte om, da jeg blev professionel,” forklarer den sympatiske dansker til Feltet.dk.

”Nok fordi jeg indså, at som amatør var jeg jo aldrig den største stjerne, men var ligesom den, der arbejdede enormt hårdt for at bare kunne være med i spidsen.”

Artiklen fortsætter under billedet.

Christopher Juul-Jensen midt i en af sine utallige føringer under sommerens Tour de France. Foto:Sirotti.
 

Derfor måtte det ambitionsmæssige sigtekorn indstilles efter at hjælpe andre op på alverdens podier.

”Jeg vidste, at hvis jeg fik chancen for at blive professionel, så var det jo med at virkelig bygge videre på det, jeg var god til som amatør og ikke starte en professionel karriere med en tro om, at nu skulle jeg bare til at vinde store cykelløb og det ene og det andet,” fortæller han.

Juul-Jensen var nemlig ikke den store sejrsmaskine, da han kørte sine U23-år hos Glud & Marstrand fra 2008-2011. Han hentede kun en enkelt sejr i sit sidste år som amatør, da han vandt det canadiske løb Ville de Saguenay samlet foran blandt andre Warren Barguil og Sonny Colbrelli.

Det var især de fire år på det lukkede danske kontinentalhold, der formede den måde at tænke om den professionelle tilværelse, som sidenhen har ført den erfarne dansker til blandt andet 13 Grand Tour-deltagelser.

”Det var en ydmyg tilgang til livet som professionel, som jeg også skylder (Michael, red.) Skelde og (Morten, red.) Bennekou en stor del af æren for,” siger Juul-Jensen om sine gamle sportsdirektører.

Han fremhæver især den nu pensionerede Kasper Klostergaard, der også brugte de fleste af sine professionelle år i andres tjeneste, og kalder endda den 39-årige horsensianer for sit ”største idol, da jeg var amatør”.

Den fødte hjælperytter

De selvopofrende ambitioner må siges at være nået for danskeren, der egentlig er født og opvokset i den irske by Kilmacanogue, der først brugte fire år på Saxo-Tinkoff, og altså nu står foran sit ottende år på Jayco-AlUla. 

Og hvilke egenskaber er det så, Christopher Juul-Jensen besidder, der gør, at han bliver ved med at blive udtaget til de største løb for Jayco-AlUla?

”Loyal, uopslidelig, vellidt, hvis man spørger de fleste, håber jeg,” griner han, og fortsætter: ”det er nogle gode værktøjer at have, når man skal lave et hold, hvor man skal have en rytter, man virkelig kan regne med, som skal gøre arbejdet færdigt for kaptajnerne.”

Ifølge ham selv er det endda helt ned på et genetisk og fysiologisk plan, at forklaringen skal findes.

”Uden at jeg skal pudse min egen glorie, så er mine kvaliteter og mit talent som cykelrytter at kunne køre hårdt i lang tid. Og det er jo det perfekte at kunne, når man skal ligge og føre, ligesom jeg har gjort så mange gange før især sidste år i Touren og i Giroen og så videre,” og referer tilbage til de mange flade kilometer, som han kontrollerede for Dylan Groenewegen i sidste års Tour de France.

Artiklen fortsætter under billedet.

Christopher Juul-Jensen i gang med at køre hårdt i lang tid under enkeltstarten i Tour de France 2021. Foto: Sirotti.
 

Netop den hollandske supersprinter er en af dem, der ligger i den helt anden fysiologiske boldgade, som Juul-Jensen her forklarer.

”Der er jo nogle, der tænker, at skulle de føre bare i 20 minutter, det kunne de ikke drømme om. Men til gengæld er det dem, der kan spurte i 20 sekunder og vinde cykelløbet, hvor jeg er lidt omvendt.”

”Hvis jeg skulle føre fire timer alene, det ville være fantastisk. Altså, det ville være en lækker dag, og hvis jeg så samtidig skulle slippe for at køre de sidste tre kilometer, så er det endnu bedre.”

En Giro, der samlede holdet
Én af de kaptajner, som har nydt godt af Christopher Juul-Jensens diesel-motor de sidste syv år, er britiske Simon Yates.

Danskeren var en del af den trup, der i den berømte 2018-udgave af Giro d’Italia næsten førte den eksplosive klatrer hele vejen til Rom i den lyserøde førertrøje.

I 18 dage dominerede Yates løbet med tre etapesejre og førte klart, da han på den legendariske 19. etape løb så voldsomt tør for kræfter, at han måtte eskorteres i mål af blandt andre Juul-Jensen 39 minutter efter Chris Froome.

Selvom det umiddelbart virker som et løb, man, som en del af holdet omkring Yates, helst ikke vil tænke på, fremhæver den 33-årige dansker det som et af karrierens højdepunkter.

”Med hele processen var etapeløbet jo en af de bedste oplevelser, jeg har haft til et etapeløb, og det tror jeg gælder for stort set alle, der var en del af det hold,” fortæller han om den spektakulære Giro.

”Måske ikke lige Yates, hvis du spørger ham om det endelig udfald, men han vandt trods alt tre-fire etaper og førte det meste af vejen. Han blev jo fuldstændig hyldet, også da han kom til Rom, af de italienske tilskuere."

"Det var, som om at der havde de endelig fundet en ny Pantani i den måde, han angreb løbet.”
 

Siden den udgave virker det til, at ”verdens smukkeste cykelløb” er blevet en besættelse for Simon Yates, og den længsel efter revanche er Juul-Jensen altså blevet en del af.

”Og siden da, så har det jo bare været et løb, der passer mig godt, og det har jo passet godt i forhold til at køre Giro-Touren i de år, jeg har gjort det,” lyder det fra danskeren.

Den nye kaptajn

En anden stjerne, som har nydt godt af Juul-Jensens vandbæring det seneste år er den hollandske supersprinter Dylan Groenewegen.

Efter et par bøvlede år på Jumbo-Visma, hvor han fik ni måneders karantæne for episoden med Fabio Jakobsen i Polen Rundt og samtidig led under holdets klassementssatsninger, skiftede den 29-årige hollænder til det australske hold, der sidste år hed BikeExchange-Jayco.

Det var et skifte, der fungerede for alle parter, og hollænderen vandt hele syv løb for sit nye hold.

Hvordan er Groenewegen at køre med og at hjælpe?

”Super cool. Virkelig fantastisk cykelrytter at køre for og med og en god holdkammerat. Hele sidste år bidrog han med rigtig meget både resultatmæssigt og pointmæssigt i forhold til den situation, vi stod i sidste år,” forklarer en entusiastisk hjælperytter og refererer tilbage til, hvor tæt Jayco-AlUla var på at rykke ned fra WorldTouren sidste år.

Juul-Jensen fremhæver særligt én sejr, som han stadig tænker tilbage på her et halvt år senere.

”Han vinder jo etapen i Sønderborg, som var prikken over i’et i forhold til min Tour-start. Han er en hård mand, men på den rigtige måde.”

Danskeren virker meget glad for sin nye kaptajn, og det er også hans evner som leder på holdet, der gør ham til en god kaptajn.

”Han sørger for, at man gør det ordentligt, sådan at han har de bedste betingelser for at kunne vinde. Det er de rigtige egenskaber, en kaptajn skal have.”

”Man vil helst ikke skubbe sin kaptajn, og sprintere er jo også nogen, der kører med enormt meget pres på sine skuldre. Og det gør han jo, men det håndterer han rigtig godt, og han er i stand til at samle et hold omkring sig,” lyder det fra Juul-Jensen.

”Så vi havde en fantastisk oplevelse i Touren sidste år med ham og Michael Matthews. Det var en virkelig god kombination, og jeg forestiller mig, at det bliver lige så godt med Yates til Touren.”

Christopher Juul-Jensen virker som en mand, der stortrives på sit hold og i sin rolle som en af verdens mest betroede hjælperyttere, og han er klar til en ny sæson, hvor han skal hjælpe sine tre stjerner på Jayco-AlUla frem til endnu flere sejre.