Onsdag vendte Esteban Chaves tilbage i løbsregi ved det spanske etapeløb Volta a la Comunitat Valencia efter otte måneders fravær, hvor colombianeren var smittet med mononukleose også kaldet kyssesyge.
Annonce
Den 29-årige Mitchelton-rytters lange sygdomsperiode begyndte lige efter sidste års Giro d’Italia, som han dog gennemførte som sidste rytter i mål på den afsluttende etape i Rom. De efterfølgende otte måneder, efter den italienske Grand Tour, bød på svære tider, som colombianeren aldrig har oplevet det før.
”Jeg har været igennem svære tider. Første gang, at jeg kørte på min cykel efter skadesperioden, havde jeg ingen styrke. Det føltes meget ubehageligt, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var heller ikke rart at ende som sidste mand i Rom, hvor den sidste dag af Giroen (i 2018, red.) skulle fejres,” fortæller Chaves til den spanske avis AS.
Chaves’ egne forventninger til den igangværende sæson bærer heller ikke præg af et krav om store resultater, men mere kroppens ’svar’ til igen at sidde i det professionelle felt.
”I forhold til kalenderen i 2019 er der ikke noget specifikt program, men jeg vil i stedet se, hvordan kroppen reagerer,” tilføjer Mitchelton-rytteren.
Den colombianske klatrer vandt i 2016 Lombardiet Rundt foran italienske Diego Rosa og landsmanden Rigoberto Uran, mens det samme år også blev til en samlet tredjeplads i Vuelta a España. Efter en skuffende 2017-sæson uden sejre kom Chaves stærkt fra start i 2018 med en sejr ved det australske etapeløb Herald Sun Tour og senere en etapesejr på etapen til vulkanen Etna i Giroen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce