Her til aften begynder seksdagesløbet i Gent atter med deltagelse af Mark Cavendish, og han er ikke kun med for at køre paradekørsel.
Annonce
Iljo Keisse har fået selskab af Mark Cavendish på hjemmebanen i Belgien, når seksdagesløbet i Gent starter her til aften, og ifølge briten selv er det med store ambitioner. Den tidligere toer-duo i løbet vil nemlig gerne vinde løbet, og Cavendish føler, at hans form er til det på nuværende tidspunkt.
”Min form er pænt god, synes jeg. Jeg er glad for, hvor jeg står henne. Jeg har trænet for det, men Gent er selvfølgelig lidt en anden slags bane, som er 166 meter lang. Det er derfor, at jeg kom her så tidligt for at træne så meget som muligt,” siger Cavendish til Sporza.be.
Ifølge Cavendish er hans form endnu bedre end i 2014, men han erkender, at der er meget skarp konkurrence om sejren i år, hvor feltet er stærkt, og derfor tager han ikke noget for givet på forhånd.
”Selvfølgelig vil vi gerne vinde, ellers kommer man her ikke. Det er dog mange stærke par her. Normalt er der kun et par sejrsfavoritter, men nu er der virkelig mange gode par,” siger han.
Mark Cavendish vandt desuden løbet i Gent tilbage i 2016, men da kørte han ikke med sin belgiske makker. Han kørte i stedet med den tidligere Tour de France-vinder Bradley Wiggins. Sidste år vandt Iljo Keisse løbet med supersprinteren Elia Viviani.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce