Det er ni år siden, at Mark Cavendish senest kørte Giro d'Italia. Meget har ændret siden sidste besøg til den italienske Grand Tour. En ting, som dog ikke er ændret, er de høje forventninger.
Annonce
Quick-Step Alpha Vinyls store navn til Giro d'Italia 2022 er uden tvivl britiske Mark Cavendish. Han er flankeret af et stærkt hold, som er mere end klar til at hjælpe ‘Manx Missile’ frem til de store sejre.
“Jeg er rigtig glad for, at han er her,” indleder Cavendish, da han bliver spurgt ind til vigtigheden af at have Mørkøv med til Giroen.
“Jeg elsker at køre med Morky (Michael Mørkøv red.). Men ikke bare Morky. Vi har et rigtig stærkt hold her, med ryttere som jeg stoler på,” fortæller Cavendish i et interview efter holdpræsentationen.
Med et leadout bestående af ryttere som føromtalte Mørkøv, Davide Ballerini og Bert van Lerberghe, så kan der heller ikke være tvivl om den enorme styrke, de vil komme til at vise på de italienske veje.
“Det er åbenlyst, at Giroen nok har ændret sig en del, siden sidst jeg var her. Måske er det meget anderledes, end jeg husker,” afslutter Cavendish.
Cavendish stiller til start med et håb om etapesejre. Han har også stadig en lille drøm om at komme til Tour de France igen i år.
Giro d’Italia starter i morgen, og du kan stadig nå at stille dit managerhold her på feltet.dk.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce