Casper Pedersen var i udbrud for at forberede en god spurt for Michael Matthews, men australieren blev desværre fanget bag det store styrt med to kilometer tilbage.
Annonce
Team Sunweb havde lagt taktikken for Michael Matthews i dag, og den inkluderede, at Casper Pedersen skulle i aktion, hvis muligheden bød sig på omgangene omkring Box Hill.
Da Mike Teunissen så sit snit til at angribe, valgte Casper Pedersen at rykke med. Det eventyr sluttede dog, da feltet hentede dem, inden de kom op til fronten.
“Jeg synes, at vi viste noget godt holdarbejde i dag, og vi gjorde løbet hårdere inde på omgangene. Casper gik i udbrud for at forsøge at tvinge feltet til at arbejde hårdere og for at sætte Michael Matthews op til finalen,” siger holdets sportsdirektør Matt Winston til holdets hjemmeside.
Det gik dog ikke, som det skulle i finalen, hvor Michael Matthews blev fanget bag styrtet, hvilket var en streg i regningen for mandskabet.
”Desværre blev Michael fanget bag styrtet, som blokerede vejen med to kilometer tilbage. Joris var stadig med foran, så han sprintede, men det var ikke det, vi kom for,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce