
Soudal Quick-Steps Casper Pedersen er onsdag tilbage i aktion.
Annonce
Casper Pedersen er blevet rask.
Det står klart, eftersom Quick-Step har danskeren i truppen til onsdagens WorldTour-løb Dwars door Vlaanderen.
Her skal den nu 27-årige Pedersen køre side om side med blandt andre kaptajnerne Julian Alaphilippe og Tim Merlier. Franskmanden er selv kommet sig ovenpå de maveproblemer, der fredag tvang ham ud af E3 Saxo Classic.
Davide Ballerini, Jannik Steimle, Bert Van Lerberghe og Stan Van Tricht fuldender holdet.
”Løbet bør få en stille start, men når vi først rammer bakkerne, vil alt komme til live. Det vil ikke være let at kontrollere, og du skal virkelig være der,” siger sportsdirektør Tom Steels og fortsætter:
”Vi håber, at Julian er kommet sig ovenpå sine problemer i Harelbeke og finder sine ben igen til at være der. Davide kommer ind frisk, mens Tim og Bert kørte et rigtig godt løb sammen søndag, og de kan gå efter deres chance, hvis det ender samlet.”
Annonce
I sidste uge missede Pedersen både Classic Brugge-De Panne og Gent-Wevelgem med en luftvejsinfektion. Han kørte begge af løbene i åbningsweekenden, men har ikke været i aktion siden afslutningen på Tirreno-Adriatico den 12. marts.
Med sine 183 kilometer er Dwars door Vlaanderen det korteste af de belgiske brostensløb på WorldTouren. Det har i alt 10 brostenssektioner og 1.459 højdemeter. Den hårdeste del af ruten er omkring midtvejs.
I fjor skilte otte mand sig ud. Mathieu van der Poel vandt foran Tiesj Benoot og Tom Pidcock.
Quick-Step var ikke med i den gruppe, og belgierne har generelt haft det svært på brostenene i de seneste 13 måneder. De har ikke vundet et brostensbelagt WorldTour-løb siden Kasper Asgreens Flandern Rundt-triumf i 2021.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce