Ineos rytteren Richard Carapaz deltager i Vuelta a España. Det betyder, at Carapaz ikke vil forsvare sin sejr i Giro d’Italia.
Annonce
Sidste års vinder af Giro d’Italia, Richard Carapaz (Ineos), skal ifølge cyclingpro.net ikke til Italien for at forsvare sin titel men i stedet en tur til Spanien og køre Vuelta a España.
Til Vuelta a España er også Chris Froome (Ineos) udtaget, hvor han vil køre som kaptajn for Ineos. Resten af Ineos-holdet er endnu ikke udtaget. Carapaz er ikke helt uerfaren med løbet, da han har gennemført det to gange før. Carapaz´s bedste placering kom i 2018, hvor han sluttede som nummer 18.
Carapaz vandt Giro d’Italia i 2019 med et minut og fem sekunder ned til Vincenzo Nibali, der på daværende tidspunkt kørte for Bahrain Merida, holdet der i dag hedder Bahrain McLaren. Udover den samlede sejr blev det også til to etapesejre i samme løb for Carapaz.
Vuelta a España bliver Carapaz´s anden Grand Tour. Carapaz har nemlig lige gennemført et af verdens største cykelløb, Tour de France.
Under Tour de France måtte Carapaz tage sig til takke med andenpladser. På løbets sekstende etape blev han overgået af Lennard Kämna (Bora-Hansgrohe), hvorefter han på attende etape lod holdkammerat Michal Kwiatkowski passere stregen før ham. Den tredje og sidste andenplads til Carapaz var i konkurrencen om den prikkede trøje. Her blev han slået af løbsvinderen Tadej Pogacar (UAE), der snuppede den lige foran næsen af ham på tyvende etape.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce