Timerekordholderen Victor Campenaerts fik flere frakturer i ryggen som følge af et styrt på holdtidskørslen under sidste uge Tjekkiet Rundt. Skaderne bør ifølge ham selv ikke få indflydelse på sit løbsprogram.
Annonce
Frakturer i ryggen er ikke nødvendigvis ensbetydende med løbspause. I hvert fald ikke ifølge enkeltstartsspecialisten Victor Campenaerts.
I sin nyeste video på Youtube fortæller Campenaerts, at han har flere frakturer på ryggen som følge af et styrt i sidste uges Tjekkiet Rundt. Her var åbningsetapen et holdløb, hvor NTT Pro Cycling endte sidst.
Det var der en grund til, da næsten hele holdet endte med at styrte som følge af en kørefejl. Dette slap Campenaerts ikke helt billigt fra, der efter at have gennemført løbet fik scannet sin ryg i mandags. Scanningen afslørede to små brud.
“Det er ikke perfekt, men det er ikke et stort problem. Det er lidt som bøjede ribben. Det kommer til at gøre ondt, og det skal hele i fire til seks uger,” fortæller han i videoen.
“Heldigvis kan jeg stadig køre. Jeg håber, det kommer til at hele ordentligt, for jeg følte mig godt tilpas på holdtidskørslen,” siger han håbefuldt.”
Planen for Campenaerts er, at han både skal deltage i de belgiske mesterskaber i enkeltstart den 20. august og de europæiske mesterskaber den 24. august, ligeledes i enkeltstart.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce