Belgiske Victor Campenaerts har prøvet nye metoder af i sit højdetelt hjemme i Belgien, og det har kastet vilde resultater af sig.
Annonce
Campenaerts er kendt for at være præcis med sine detaljer, hvilket har sikret ham en timerekord i Mexico tidligere. I den seneste tid har han eksperimenteret med sit højdetelt, som gennem en længere periode har været sat til hele 4700 højdemeter.
Det har givet imponerende resultater, og højden er ikke sat tilfældigt. I stedet er det sat til stadiet lige inden, kroppen begynder at blive nedbrudt.
”Mit højdetelt var sat til 4700 meter. Det er selvfølgelig ekstremt højt. Rent medicinsk er det højden, hvor man ikke bare dør ud. Hvis man gik lidt højere op, vil kroppen begynde at nedbrydes, da den er for tung,” siger Campenaerts til Sporza.be.
I hans krop har han fundet en større produktion af røde blodceller. Det vil normalvis føre til en markant bedre indsats på cyklen, og han føler sig da også stærkere. Det har Campenaerts til gengæld ikke kunne levere, da tiden i højdeteltet har reduceret hans tid på cyklen til kun otte timer om ugen.
”Fordi man har produceret så mange røde blodceller, så er man næsten i stand til at føle sig som en rytter, der har taget EPO. Jeg har dog knap cyklet i tre uger, mens en EPO-rytter vil kunne køre hårdt i tre uger,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce