Det spanske prokontinental-mandskab Caja Rural-Seguros RGA er så småt ved at have styr på mandskabet til den kommende sæson. De har sikret sig unge Orluis Aular fra Venezuela.
Annonce
Det grønklædte mandskab fra Spanien har gennem de seneste mange år baseret sig på at udvikle lokale ryttere tilsat talent fra andre primært spansktalende lande. Derfor er det naturligt, at mandskabet har skrevet under med den kun 23-årige Orluis Aular.
Aular kørte i sine U23-år en del løb i det spanske, hvor han blandt andet kørte for Matrix Powertag Japanese, som kørte en god portion løb i netop Spanien. Derudover har han etapesejr og samlet sejr i Tour of Kumano, mens der også er gode resultater at finde i Tour of Japan og Tour of Tochigi.
Derudover endte han som suveræn vinder af Tour of Venezuela, mens han også er sit lands enkeltstartsmester.
“Det har været et imponerende år for mig, hvor jeg har opnået store individuelle resultater med mit hold. Jeg ved, at jeg skulle udnytte chancerne i Japan. Jeg vidste, at jeg med en god sæson kunne tiltrække opmærksomheden fra de europæiske hold,” siger Aular i en pressemeddelelse.
”De fortalte mig faktisk, da jeg var i Europa for at køre et pa løb, at hvis jeg gjorde tingene godt, ville det være en stor mulighed for mig,” siger han endvidere.
Aular glæder sig til at blive professionel næste år, og han fortæller, at han stadig har svært ved at tro, at han har en kontrakt med det spanske mandskab.
Annonce
“Jeg kunne ikke rigtig tro på det i starten. Det var en fantastisk følelse. Det er et mandskab, som jeg altid har fuldt, og det er en stor tilfredsstillelse at kunne bære deres trøje i den kommende sæson. Mit største mål er at hjælpe holdet med at opnå deres mål,” siger han.
Annonce
SENESTE
Video
Video
Landevej
Cykelsøgemaskinen VELOMIO.com, der sammenligner produkter og priser fra +150 cykelforretninger, har fundet nedenstående aktuelle tilbud.
Landevej
Landevej
Annonce