Aritz Bagües skal i næste sæson køre for det grøntklædte mandskab.
Annonce
Caja Rural er i fuld gang med at offentliggøre ryttere til næste sæson, hvor de ser ud til at få en meget ung trup. Derfor har de i dag præsenteret 30-årige Aritz Bagües, der har skrevet under på en kontrakt med det spanske prokontinentalhold.
Den erfarne basker har gennem de sidste fem år kørt for Euskadi-Murias, for hvem han har deltaget i Vuelta a España to gange. Han håber derfor, at han kan give noget af sin viden videre til sine nye unge holdkammerater samt at komme tilbage efter en sæson, der var præget af skader.
"Jeg er stolt af at blive en del af et hold med så meget historie. Til at begynde med vil jeg fjerne den dårlige smag fra sidste sæsonen. Jeg betragter mig selv som en komplet rytter og en holdspiller. Jeg tror, at mine oplevelser kan være værdifulde for de yngste, og jeg håber at bidrage mest muligt til holdets succes,” siger Bagües i en pressemeddelelse.
Aritz Bagües har ikke vundet en UCI-sejr i karrieren.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce