Caja Rural belønner stagiaire med kontrakt
14. oktober 2019 12:44Foto: Unipublic / PhotoGomezSport
af Andreas Würtz Adamsen

Den spanske allrounder Oier Lazkano er blevet belønnet med en professionel kontrakt for sine fine resultater som U23-rytter. Den 19-årige Lazkano har siden august kørt som stagiaire for Caja Rural-Seguros RGA.

Annonce

Caja Rural-Seguros RGA har mandag formiddag offentliggjort, at man har skrevet en etårig professionel kontrakt med den 19-årige basker Oier Lazkano.

 

Lazkano var, sammen med Sergio Martín og Eusebio Pascual, en af tre U23-ryttere, der i starten af august blev tilknyttet det spanske professionelle kontinentalhold som stagiaire.

 

Selvom Lazkano er udgået i langt de fleste professionelle løb, han siden har deltaget i, har den unge spanier vist flotte takter på den spanske U23-scene, hvorfor Caja Rural-Seguros RGA nu altså har belønnet Lazkano med en professionel kontrakt.

 

Vil gerne køre Baskerlandet Rundt
Baskeren, der kommer fra Caja Rurals eget amatørhold, bliver på holdets egen hjemmeside beskrevet som en allrounder, kørte i denne sæson sit andet år som U23-rytter. Med tre sejre i det første år og seks sejre i år, har Lazkano vist sig som en af de stærkeste ryttere på den spanske amatørscene, hvor det blandt andet er blevet til sejre i den baskiske Santikutz Klassik, der tidligere er blevet vundet af Julen Amezqueta (Caja Rural), der forrige år kørte et flot Giro d’Italia.

 

 

Lazkano selv kalder kontrakten for belønningen for flere års hårdt arbejde, og selvom baskeren mener, at han præsterede fint som stagiaire, synes han alligevel ikke helt, at han nåede det niveau, han gerne ville have ramt. Ambitionerne for næste sæson fejler til gengæld ikke noget, og selvom Lazkano fortrinsvis forventer at skulle arbejde for holdkammeraterne, så har den 19-årige særligt ét stort ønske:

Annonce

 

”Det ville være meget specielt for mig at køre Baskerlandet Rundt, der er løbet i mit hjemland,” fortæller Lazkano i holdets pressemeddelelse, med reference til WorldTour-løbet, der i år blev vundet af netop en basker, da Astanas Ion Izagirre stjal sejren fra Boras Emanuel Buchmann på allersidste etape.

 

Tidligere på sæsonen rykkede den 21-årige spanier Joel Nicolau og den 23-årige ecuadorianer Jefferson Cepeda også op fra Caja Rurals amatørhold, og Lazkano bliver dermed tredje mand i rækken af amatørryttere, der på kort tid har taget springet fra Caja Rurals udviklingshold op på professionelt niveau.

 

Annonce

INFO
Oier Lazkano
Nyheder
Caja Rural - Seguros RGA
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Video i artiklenFavoritvurdering: Fredagens løb i Ungarn og Spanien

Landevej

Video i artiklenOptakt: 7. etape af Giro d’Italia

Landevej

Giro d'Italia-analyse: Fri for slovenske monstre

Landevej

Video i artiklenFølg fredagens tricky adriaterhavsetape i Giroen

Landevej

Video i artiklenPåkørt Giro-rytter: En lortefølelse

Landevej

Video i artiklenEfter rytterpåkørsel: Sportsdirektør smidt ud af Giroen

Landevej

Video i artiklenDansk Uno-X-rytter kolliderer med vagt

Landevej

Annonce