Det spanske ProTeam Caja Rural - Seguros har skrevet kontrakt med spanieren Jokin Murguialday, der rykker op fra holdets U23-mandskab.
Annonce
Jokin Murguialday bliver i næste sæson professionel på det spanske ProTeam Caja Rural - Seguros.
Den 20-årige spanier har kørt på holdets amatør mandskab de seneste to sæsoner, der har resulteret i flere sejre. Han er ydermere i år blevet nummer to ved de spanske U23-mesterskaber i både enkeltstart og linjeløb, samt sluttet som nummer otte samlet i Baby-Giroen.
”Før Covid-19-nedlukningen havde jeg et mål om at blive professionel, men efter nedlukningen var jeg i tvivl om det kunne lykkes. Jeg tog de chancer, der var og jeg klarede mig godt ved de spanske mesterskaber og i Baby-Giroen. Nu skal jeg fortsætte med at arbejde og forbedre mig,” lyder det fra unge Murguialday.
Murguialday er med egne ord en meget komplet cykelrytter, der både kan køre opad og enkeltstarter. Derfor er det også tydeligt, at han vil satse på at køre efter det samlede klassement i sin karriere og med den samlede ottendeplads i Baby-Giroen og en sjetteplads i Bulgarien Rundt, har han allerede vist sine evner som klassementsrytter.
Jokin Murguilday har fået en toårig kontrakt med Caja Rural Seguros gældende til og med 2022.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce