Caja Rural-rytter snyder favoritterne i Andalusien
20. februar 2020 16:19Foto: Sirotti
af Nikolaj Corfitz Jensen

Gonzalo Serrano tog i dag en overraskende sejr i Vuelta a Andalucia, da han med et angreb på den sidste kilometer snød de store favoritter. 

Annonce

Flere store puncheurs havde markeret dagens etape som et mål i Vuelta a Andalucia, men Gonzalo Serrano (Caja Rural) snød dem alle med et fantastisk angreb på den sidste kilometer, hvor han fik stor afstand til feltet, inden de nåede at reagere. Jakob Fuglsang (Astana) sluttede på sjettepladsen og forsvarede sin samlede føring.

 

Ganske overraskende var der ikke den store kamp om at komme med i udbruddet, og efter blot fem kilometer fik Alexis Gougeard (AG2R La Mondiale), Matthew Holmes (Lotto Soudal), Taco van der Horn (Jumbo-Visma) og Jerome Cousin (Total Direct Energie) held med at skabe betydningsfuld afstand til feltet. Enkelte ryttere forsøgte at lukke hullet til udbruddet, men kun Juan Felipe Osorio (Burgos-BH) lykkedes - efter 20 kilometer var morgenudbruddet etableret, og de fik hurtigt et par minutter.

 

Forspringet toppede ved 6.30 ved den første bjergspurt, hvorefter feltet, anført af Astana, stille og roligt begyndte at trække dem ind. Ved foden af dagens næstsidste stigning, hvor der resterede 20 kilometer, havde de fem forreste derfor kun 1.10, og nu begyndte samarbejdet at smuldre. Især Van der Horn og Gougeard var aktive, men lige meget hjalp det, for med 14 kilometer til mål blev Van der Horn som den sidste af udbryderne kørt ind.

 

Flere angreb fulgte hen over toppen på stigningen, men feltet havde godt styr på sagerne. På den relativt lette nedkørsel mod målstigningen var Stefano Oldani (Lotto Soudal) og Brandon McNulty (UAE Team Emirates) de sidste til at blive kørt ind, og så skulle der spurtes på de stejle procenter, som flere af feltets puncheurs må have drømt om i nat.

 

Bahrain-McLaren kom først ind på stigningen, men da angrebene startede, sov de bahrainske ryttere, og på kort tid fik Gonzalo Serrano (Caja Rural) et stort hul med et vildt hug. Feltet kom stærkt igen, men de havde tydeligt undervurderet Serrano, som holdt hele vejen og endda kunne nå at fejre sin sejr som han kørte over stregen. Juan José Lobato (Fundación-Orbea) vandt feltets spurt foran Dylan Teuns (Bahrain-McClaren), mens Jakob Fuglsang (Astana) sluttede på sjettepladsen og dermed forsvarede sin førertrøje uden større vanskeligheder.

INFO
Caja Rural - Seguros RGA
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Vuelta a Andalucia
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

LIVESTREAM: Amstel Gold Race, Tour of Turkey og Valenciana

Landevej

Tæt spurt: Marita Jensen snupper sejr og førertrøje

Landevej

Video i artiklenLIVE nu: Udligner Philipsen i duellen med Cavendish?

Landevej

Video i artiklenOptakt: 8. etape af Tour of Turkey

Landevej

Vos spurter sig til Amstel Gold Race-triumf foran Uttrup Ludwig

Landevej

Küng om trøjeforsvar: Alt er muligt

Landevej

Video i artiklenChangizi klar til titelforsvar: Der bliver formentlig kørt langt udefra

Landevej

Annonce