Rasmus Byriel skal køre ZLM Tour sammen med Caleb Ewan og det tog, som skal støtte australieren i massespurterne i Tour de France.
Annonce
De fleste ryttere bruger enten Criterium du Dauphiné eller Tour de Suisse som opvarmning til Tour de France, som begynder den 6. juli.
Der er dog også enkelte ryttere, som vælger et lidt mindre løb at tanke selvtillid i. Det gælder i år blandt andre Caleb Ewan, som skal køre ZLM Tour, som begynder på onsdag og slutter søndag.
Med til løbet får han blandt andre Roger Kluge og Jasper De Buyst, som er en fast del af sprinterens lead out-tog.
”Vi har selvfølgelig stor tillid til Caleb efter hans to etapesejre i Giroen. De Buyst og Kluge skal køre Tour de France sammen med ham, så de kender deres rolle. Wallays og Maes er erfarne nok til at vide, hvordan man sikrer sig optimale muligheder for at vinde en etape. Dylan Groenewegen bliver nok manden, som Caleb skal slå for at vinde,” siger Lotto Soudals sportsdirektør Bart Leysen.
Udover de nævnte ryttere er der også blevet plads til danske Rasmus Byriel på holdet. Han skal formentlig have et solidt sæt arbejdshandsker med til løbet, når udbruddene skal kontrolleres, for at Ewan kan blive kørt i stilling til at spurte om sejren.
Lotto Soudal til ZLM Tour:
Brian Van Goethem
Nikolas Maes
Jelle Wallays
Rasmus Byriel
Jasper De Buyst
Roger Kluge
Caleb Ewan
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce